Hvad var det nu, delt bopæl gik ud på?

Forældre kan i forbindelse med skilsmisse/samlivsophævelse aftale, at deres barn skal have delt bopæl, som betyder, at begge forældre bliver bopælsforældre. En af tankerne bag ordningen har været at give forældrene en oplevelse af ligestilling, hvorfor den kan være ganske attraktiv for mange. Imidlertid er der flere udfordringer og opmærksomhedspunkter, hvis man vil indgå en aftale om delt bopæl.

Hvad er delt bopæl?

Helt praktisk betyder en aftale om delt bopæl, at forældrene skal være enige om alle beslutninger om barnet, herunder de overordnede forhold i barnets liv som f.eks. barnets adresse, institution, omfanget af kontakt med hver af forældrene mv. Ved indgåelse af en aftale om delt bopæl skal man derfor være sikker på, at forholdet til den anden forælder er så godt, at man kan aftale alle forhold vedrørende barnet.

Der er ingen krav til, hvad en aftale skal indeholde, og man kan derfor frit indsætte egne ønsker og betingelser. Det er ikke et krav, at barnet er lige meget hos begge forældre.

Mange aftaler om delt bopæl har en bestemmelse, hvorefter forældrene ikke må flytte længere end X-kliomenter væk fra hinanden med en tilhørende konsekvens, at hvis den ene forælder flytter længere væk end aftalt, vil barnet automatisk få bopæl hos den anden forælder – man skal derfor tænke sig rigtig godt om, inden man indgår en aftale om delt bopæl.

Uanset, at man har en aftale om delt bopæl, så sker udbetaling af offentlige ydelser til den forælder, hvor barnet har sin folkeregisterregistrering.  

Ophør af delt bopæl

En aftale om delt bopæl kan altid opsiges af en af parterne. Hvis man fortryder aftalen, skal dette meddeles til den anden forælder. Familieretshuset eller domstolene forholder sig ikke til en aftale om delt bopæl, og kan man ikke blive enige om en ny aftale, eksempelvis fordi begge forældre vil være bopælsforældre, så er det nødvendigt at starte en sag om bopæl og samvær i Familieretshuset.

I perioden fra en aftale om delt bopæl er opsagt og til der er indgået en ny aftale eller truffet en afgørelse, herunder en midlertidig afgørelse om bopæl/samvær, vil der stadig være delt bopæl.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.