Højesteret opretholder livstidsstraf til bedstefar, som skød advokat og sårede ex-svigersøn

Højesteret stadfæstede fredag den livstidsdom, som en bedstefar var idømt af landsretten for at have dræbt en advokat og såret sin ex-svigersøn under et fogedretsmøde i Københavns Byret.

Drabet skete under selve retsmødet i en sag om forældremyndighed, der havde været særdeles konfliktfuld, og hvor bedstefaren mødte op i retten som repræsentant for sin datter.

Højesteret udtaler i sin begrundelse for, at straffen skulle være fængsel på livstid blandt andet, at der var tale om en nøje planlagt og velovervejet handling, som havde til formål at likvidere en modpart samt dennes advokat i en verserende samværssag med henblik på definitivt at stoppe sagens gang ved ret­ten og hos myndighederne, at han havde udvist særlig hensynsløshed, idet han efter at have skudt og såret den tidligere svigersøn fulgte efter ham og skød ham igen efter at havde genla­det riflen, at han alene stoppede sit forehavende, fordi han ikke havde medbragt flere pa­troner, og at han dræbte en advokat under udførelsen af dennes arbejde i forbindelse med et igangværende retsmøde og som repræsentant for en part, der ligesom de øvrige personer, som opholder sig i rettens bygninger, har krav på trygge rammer.

Episoden har i øvrigt ført til, at der ved 5 byretter er indført en forsøgsordning med sikkerhedskontrol.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.