Vælg Trygt Boskifte i behandlingen af dit dødsbo

Når man står midt i sorgen og skal tage stilling til at det juridiske, der er forbundet med et dødsfald, er det godt at have sikkerhed for, at man er i gode hænder. Men hvordan vælger man en dygtig advokat, der har erfaring med dødsboskifte, som overholder alle regler og anbefalinger, og som guider dig trygt igennem dødsboforløbet?

Man kan vælger en advokat, der er omfattet af mærkningsordningen: Trygt Boskifte.

Trygt Boskifte er en mærkningsordning, der er indført af Danske Advokater og Advokatsamfundet i samarbejde med Danske Arveretsadvokater. De bobestyrere, der har tilmeldt sig den ordning, har forpligtet sig til at følge en række krav – krav som sikrer dig en ordentlig og gennemskuelig behandling af sagen.

Når du anvender en advokat, der har tilsluttet sig Trygt Boskifte, får du en advokat, der giver dig en nøje gennemgang af de regler, der findes. Bobestyreren vil guide igennem det forløb, der kommer og oplyse om den tid. forløbet vil tage.

En bobestyrer, der har tilsluttet sig Trygt Boskifte, vil på det indledende bomøde/ved aflevering af åbningsstatus estimere sit samlede salær, som i øvrigt kan ændres af skifteretten, enten egenhændigt eller efter en klage.

Viser det sig i løbet af boets behandling, at der indtræffer uventede ting, der gør, at salærestimatet ikke holder, vil man få besked straks, så man hele tiden er informeret. Man har også mulighed for at få udskrifter fra advokatens time/sagsregnskab, hvis der er brug for det.

En dødsbobehandling er ofte kompliceret, da der er en række regler i arveloven og dødsboskifteloven, der skal overholdes. Dertil kommer regler om boets skatteforhold og regler om boafgift. Alt dette skal håndteres i en tid med store omvæltninger i ens liv, hvor det ofte ikke er nemt at tænke helt klart. Så er det trygt at vælge en Ret&Råd-advokat, der har tilsluttet sig Trygt Boskifte.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.