Udbetaling af engangsydelse – 125/2017
Sagen omhandlede udbetalingen af en engangsydelse på 142.000 kr. som følge af en førtidspensionering, og hvorvidt dette beløb skulle indgå i fællesboskiftet, da parterne skulle skilles.
Det fremgår af den dagældende Retsvirkningslovs § 16 b, stk. 2 (nu ægtefællelovens § 34 stk. 1), at rimelige pensionsrettigheder eller supplerende engangsydelser udtages forlods af ægtefællerne og således ikke skal deles, hvis beløbet ikke allerede er forbrugt.
I afgørelsen lagde Højesteret vægt på, at udbetalingen var sket fra et pensionsselskab, der var en del af modtagerens overenskomstmæssige pensionsordning, samt at beløbet endnu ikke var forbrugt. Derfor anså Højesteret udbetalingen for at være en ”supplerende engangsydelse” som det fremgår af loven, som således ikke skulle deles.
Delingen af pensionsordning
Denne sag omhandlede den ene parts pension, og hvorvidt denne skulle deles mellem parterne ved deres skilsmisse. Parten havde i mange år indbetalt 18 % af sin indkomst til sin pensionsordning, hvilket var sædvanligt inden for partens erhverv som læge.
Herefter gik der nogle år, hvor parten slet ikke indbetalte til sin pensionsordning, mens der i to år blev indbetalt store beløb på hhv. 24 % og 32 % af partens årsindkomst til pensionsordningen. I alt over denne periode udgjorde partens indbetalinger ca. 8,5 % af indtjeningen.
Udgangspunktet efter den dagældende Retsvirkningslovs § 16 b, stk. 1 (nu ægtefællelovens § 34 stk. 1) er, at rimelige pensionsrettigheder kan udtages forlods af fællesboet og derfor ikke skal deles. Er der derimod blevet indbetalt ”for store beløb” til pensionsordningen, skal den del af indbetalingen, der overstiger det ”rimelige”, deles mellem ægtefællerne, jf. § 16 b, stk. 3 (nu § 34 stk. 4).
Spørgsmålet i sagen omhandlede således om partens få store pensionsindbetalinger kunne anses for at være ”rimelige” eller ej.
Højesteret lagde til grund, at de enkelte store indbetalinger ikke kunne anses for at være rimelige efter loven, og at den del af indbetalingerne der oversteg 18 %, som var sædvanligt for partens erhverv, skulle deles mellem parterne.
Højesteret understregede, at betegnelsen ”rimelige pensionsrettigheder” skal fortolkes snævert ifølge forarbejderne til loven, samt at der ikke var omstændigheder i partens virksomhed, der kunne give grundlag for, at de store pensionsindbetalinger skulle anses for at være rimelige.
Ret&Råd advokat Anne Broksø førte sagen ved Højesteret, så har du spørgsmål til sagen eller pensioner i øvrigt, er du altid velkommen til at kontakte hende på abr@ret-raad.dk.
Artiklen er revideret 19. november 2021.