Sygdom anses som lovligt forfald
Sygdom er som udgangspunkt et forhold, man ikke selv er herre over. Derfor betegnes sygdom som lovligt forfald, når en medarbejder er ude af stand til at udføre sit arbejde.
Bliver du syg, har du pligt til at underrette din arbejdsgiver om fraværet. Du er derimod ikke forpligtet til at oplyse, hvad du fejler, og du har heller ikke pligt til på eget initiativ at fremsende lægelig dokumentation.
Arbejdsgiveren kan dog til enhver tid kræve, at sygefraværet dokumenteres lægeligt. Dette kan ske ved enten en mulighedserklæring eller en friattest.
Mulighedserklæring ved sygdom
En mulighedserklæring har fokus på, hvilke arbejdsfunktioner medarbejderen eventuelt kan varetage trods sygdom. Erklæringen udfyldes i et samarbejde mellem medarbejder og arbejdsgiver og efterfølgende med lægens medvirken. Udgiften afholdes af arbejdsgiveren.
Friattest ved sygdom
En friattest er en mere traditionel lægeerklæring, hvor arbejdsgiveren kan kræve, at medarbejderens egen læge eller en speciallæge vurderer, om fraværet skyldes sygdom, samt hvor længe fraværet forventes at vare. Efter 14 dages sygefravær kan arbejdsgiveren i henhold til funktionærloven desuden anmode om nærmere oplysninger om sygdommens forventede varighed.
Pligt til at medvirke
Medarbejderen har pligt til at medvirke til indhentelse af en friattest. Manglende medvirken kan udgøre misligholdelse af ansættelsesforholdet og i yderste konsekvens føre til ansættelsesretlige sanktioner, herunder bortvisning. I praksis vil manglende medvirken dog typisk først udløse en advarsel med en frist for fremskaffelse af dokumentationen.
For så vidt angår mulighedserklæringer forudsætter disse et vist samarbejde mellem medarbejder og arbejdsgiver, hvilket – afhængigt af sygdommens karakter – ikke altid er praktisk muligt.
Løn under sygdom
Funktionærer har som udgangspunkt ret til fuld løn under sygdom. For ikke-funktionærer vil retten til løn under sygdom ofte bero på overenskomst eller individuel aftale. Arbejdsgiveren kan i visse tilfælde opnå refusion af sygedagpenge fra det offentlige, når de relevante betingelser er opfyldt.
Hvis en funktionær bliver syg under sin ferie eller umiddelbart forud for feriens begyndelse, har vedkommende ret til erstatningsferie for de dage, hvor sygdom har forhindret afholdelse af ferie.
Kan en sygemeldt medarbejder opsiges?
Det er en udbredt misforståelse, at sygemeldte medarbejdere ikke kan opsiges, eller at opsigelse først kan ske efter 120 dages sygdom. Ingen af delene er korrekt.
En arbejdsgiver kan godt opsige en sygemeldt medarbejder, forudsat at opsigelsen er sagligt begrundet i enten virksomhedens eller medarbejderens forhold – på samme måde som ved øvrige opsigelser.
Det centrale spørgsmål er, i hvilket omfang sygdommen i sig selv kan udgøre den bærende begrundelse for opsigelsen. Ved kortvarigt sygefravær vil sygdom som udgangspunkt ikke kunne begrunde en opsigelse. Jo længere fraværet varer, og jo mere usikker prognosen er, desto større er arbejdsgiverens mulighed for at dokumentere en saglig begrundelse, eksempelvis af hensyn til driften, økonomien eller tilrettelæggelsen af arbejdet.
Ved en saglig opsigelse finder de almindelige opsigelsesvarsler anvendelse.
Det bemærkes, at mange overenskomster indeholder bestemmelser, der begrænser adgangen til at opsige sygemeldte medarbejdere i en vis periode, ofte de første 4-6 måneder. I sådanne tilfælde må arbejdsgiveren nøje overveje alternative løsninger, inden en opsigelse iværksættes.
120-dages reglen
120-dages reglen i funktionærlovens § 5 giver mulighed for, at parterne kan aftale et forkortet opsigelsesvarsel på én måned, hvis funktionæren har haft 120 sygedage inden for de seneste 12 måneder.
Det er en betingelse, at opsigelsen sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens medarbejderen fortsat er sygemeldt.
Har du brug for hjælp ved en opsigelse er du velkommen til at skrive til os. På vores hjemmeside kan du læse mere om Ansættelse & Arbejde og Opsigelse af medarbejdere.