Hvorfor stifte et holdingselskab ved nyetablering?

En person i jakkesæt sidder med hænderne foldet, mens en bærbar computer og en skærm med uklart indhold er synlige i baggrunden.

Du bør altid overveje, om du i forbindelse med oprettelsen af din virksomhed skal gøre dette i selskabsregi og om du samtidig skal oprette et holdingselskab. En holdingselskabskonstruktion har mange fordele. Bl.a. kan du skattefrit udlodde udbytte fra driftsselskabet til holdingselskabet, hvis holdingselskabet ejer mindst 10 % af datterselskabet.

Holdingselskabet er normalt ikke momsregistreret og har normalt ikke andre funktioner end at fungere som holdingselskab. Du ejer kapitalandelene i holdingselskabet, og holdingselskabet ejer selskabet hvor driften ligger.

Holdingselskabet kan oprettes som et ApS. Siden februar 2025 kan du oprette et nyt ApS med indskud af beskedne 20.000 kr.

Hvis du først lader holdingselskabet stifte og derefter lader holdingselskabet stifte datterselskabet kan det samlede behov for stiftelseskapital holdes på et minimum.

Hos Ret&Råd får du professionel advokatbistand til hele processen. Og vi advarer mod diverse ”gør det selv”-løsninger på nettet.

Hvorfor er det en god ide at oprette et holdingselskab?

Det er bl.a. skattemæssige fordele ved at oprette et holdingselskab, der indgår i en sambeskatningskonstruktion.

Bortset fra, at der skal betales selskabsskat på 22 % af et overskud, bliver dit overskud først personbeskattet når beløb trækkes ud til privatforbrug.  De opsparede midler i selskabet, kan derfor uden at være personbeskattet anvendes til investeringer i andre erhvervsaktiviteter, køb af fast ejendom eller andet erhvervsmæssigt.  

Begrænset hæftelse

En hovedbegrundelse for at drive virksomhed i selskabsform er den begrænsede hæftelse du opnår derved. Kreditorerne kan alene holde sig til de aktiver, der ligger i driftsselskabet. Og de vil ofte være pantsat i forvejen til pengeinstituttet med virksomhedspant eller fordringspant. Du kan desuden reducere risikoen som den erhvervsmæssige drift er forbundet med,  ved jævnligt at udlodde udbytte fra driftsselskabet til holdingselskabet.

Begrænset hæftelse er meget relevant. Kun få virksomheder kan sige sig fri for risiko opstået fordi der indtræder en pludselig uventet begivenhed, eller fordi virksomhedens strategi er forkert og indtjeningen svigter.

En anden fordel ved en holdingkonstruktion består i, at holdingselskabet kan sælge ejerandele i driftsselskabet skattefrit. Du kan lettere sælge dele af virksomheden, ved optagelse af en partner hvis den aktivitet, der sælges, organisatorisk ligger i et selvstændigt datterselskab. Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 8, at der ikke er noget krav til ejertid.

Hvordan opretter du et holdingselskab senere, hvis du har glemt det i første omgang?

Et holdingselskab kan oprettes efterfølgende ved en såkaldt skattefri aktieombytning, men det er billigere at oprette det hele samtidig. Dels sparer du udgifter især til revisor ved at gøre det hele i et hug.

Hvis du allerede har en virksomhed, der drives som et ApS og du ikke har fået stiftet et holdingselskab, er det værd at overveje, om der skal oprettes et holdingselskab ved, at du laver en ”skattefri aktieombytning”

Hvad er ulempen ved at have et holdingselskab?

Der er ganske få ulemper. Du skal dog udarbejde en årlig årsrapport for henholdsvis driftsselskabet og holdingselskabet. Men i mange tilfælde kan revision fravælges.

Overvejer du at opstarte en virksomhed eller at lave om til en holdingkonstruktion. Kontakt advokat Ole Krabbe hos Ret&Råd Silkeborg. Det er billigere end du tror at benytte kvalificeret advokatbistand, når du skal få styr på din selskabskonstruktion.

På vores hjemmeside kan du læse mere om Virksomhedsoprettelse, Holdingselskaber og Erhvervsrådgivning.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?"popup"

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder