Testamentet kan være nødvendigt
Det første, du skal beslutte, er, om din samlever skal tillægges en bopælsret til boligen, og om den skal være livsvarig eller tidsbegrænset, og om du også ønsker, at din samlever i øvrigt skal arve efter dig. En testamentarisk arveret kan være det, der i sidste ende afgør, om din samlever har råd til at få tillagt en bopælsret. Der gælder nemlig ingen automatisk arveret mellem samlevende eller ret til, at samleveren kan blive boende i den afdøde samlevers ejerbolig uden at komme til at betale for det.
Din samlever har til gengæld uden oprettelse af testamente ret til at købe boligen mod at betale markedsprisen kontant til dødsboet. Det gælder forudsat:
- At I som samlevende på dødstidspunktet enten levede sammen på fælles adresse i et ægteskabslignende forhold og havde gjort det i de sidste 2 år forud for dødsfaldet
- Eller levede sammen på fælles bopæl og ventede, havde, eller havde haft et fællesbarn.
Reglen fremgår af dødsboskiftelovens § 111a.
Hvis din samlever har tilstrækkelig med økonomiske midler til at købe boligen, der har fungeret som jeres fælles bolig, er dette en god beskyttelse mod den situation, at enten dine eller jeres fælles børn i princippet uden varsel kan smide din samlever ud af den bolig, I sammen har boet i, men som kun du ejer.
Har din samlever derimod ikke økonomisk mulighed for at overtage boligen af dødsboet, vil det være en god ide at oprette testamente til fordel for din samlever.
Har din samlever derimod ikke økonomisk mulighed for at købe boligen af dødsboet, vil det være en god ide at oprette testamente til fordel for din samlever. På den måde kan din samlever også arve efter dig og dermed få råd til at købe boligen.
Bopælsret
En anden mulighed er, at du vælger at give din samlever en testamentarisk bopælsret. Den kan være livsvarig eller tidsbegrænset helt ned til få år eller måneder. Det vil give samleveren tid til at finde sig en ny bolig, hvis samleveren enten ikke kan eller vil overtage boligen, der har fungeret som jeres fælles bolig.
Værdien af bopælsretten, der skal fastsættes til en værdi svarende til den årlige markedsleje og kapitaliseres alt efter varigheden af bopælsretten, skal indgå som et aktiv i dødsboet. Samleveren skal betale boafgift af denne værdi. Også i den situation vil det derfor være en god ide, at samleveren i øvrigt er arveberettiget og dermed har tilstrækkelige midler til at kunne betale boafgiften.
Hvis den testamentariske bopælsret derimod betinges af, at samleveren betaler en husleje svarende til markedslejen for at benytte boligen, betragtes bopælsretten ikke længere som arv, og samleveren slipper for at betale boafgift. Det er vigtigt, at huslejen matcher markedslejen for tilsvarende boliger i samme stand og beliggenhed.
Børnene som udlejer
Udlejer af boligen vil ofte ende med blive dine børn, der som en del af deres arv efter dig har måtte overtage boligen af dødsboet, for at bopælsretten kan blive en realitet for samleveren. Børnene kommer fremover til at betale indkomstskat af den løbende lejeindtægt. Din samlever bliver med andre ord lejer, og dine børn udlejer af boligen med de forpligtelser, der følger med det. Mange børn vil sikkert helst være fri for at skulle overtage en ejendom, hvorpå der hviler en sådan forpligtelse.
Det er derfor vigtigt at søge rådgivning om det, inden man beslutter at testamentere en bopælsret til din samlever.