Sådan sikrer du din boligsituation
Det kan være meget dyrt at skulle opgive et lejemål, fraflytte, betale for istandsættelse og betale indskud i en ny lejebolig. Og det kan være meget ubehageligt at skulle finde en ny bolig, hvis du er blevet alene på grund af partnerens død eller på grund af partnerens flytning til et plejehjem.
På samme måde kan du opleve det helt urimeligt, hvis din partner automatisk får lov at beholde lejligheden ved samlivsophør, bare fordi din partner for mange år siden tilfældigvis var den, der kom til at stå som lejer på lejekontrakten.
Hvis din ægtefælle dør, har du uden videre ret til at fortsætte lejemålet, hvis du ønsker det, selvom du ikke står på lejekontrakten.
Heldigvis er der bestemmelser i loven, der betyder, at du er beskyttet i et vist omfang, så du kan overtage lejemålet, hvis du ønsker det.
Når døden eller sygdom rammer
Hvis din ægtefælle dør, har du uden videre ret til at fortsætte lejemålet, hvis du ønsker det, selvom du ikke står på lejekontrakten.
Hvis din papirløse samlever dør, har du på samme måde ret til at fortsætte lejemålet, men det kræver, at du og den nu afdøde lejer har haft fælles bopæl i mindst 2 år op til dødsfaldet. Det har derfor betydning, at du også er tilmeldt folkeregisteret på adressen.
Hvis din ægtefælle eller din papirløse samlever på grund af alder eller sygdom flytter på plejehjem eller i en beskyttet bolig eller lignende, kan du på samme vilkår som ovenfor beskrevet overtage lejemålet. Du behøver altså ikke frygte, at du skal fraflytte jeres fælles bolig, selvom din partner ikke mere har folkeregisteradresse i lejligheden.
Boligrettigheder ved skilsmisse
Hvis du bliver skilt fra din ægtefælle, kan retten afgøre, hvem af jer der skal have ret til at fortsætte med at bo i jeres hidtidige fælles lejlighed. Det er ikke nødvendigvis afgørende hvem af jer, der i henhold til lejekontrakten er opført som lejer, og det er heller ikke nødvendigvis afgørende hvem af jer, der har betalt depositummet. Hvis retten bestemmer, at en af jer skal overtage lejemålet, kan udlejeren ikke modsætte sig dette.
Det står ikke klart af loven, hvilke hensyn der kan føre til, at den ene eller den anden af ægtefællerne skal have ret til at fortsætte lejemålet. Du kan derfor kontakte en familieretsadvokat for at få dine muligheder afklaret. Retspraksis viser, at retterne foretager en samlet rimelighedsvurdering af, hvem af ægtefællerne der har mest behov for lejemålet.
Derfor kan det være et problem for dig, hvis du vælger at fraflytte lejemålet og opholde dig et andet sted i en længere periode. Retten vil måske konkludere, at du ikke længere har det samme behov for at overtage lejemålet.
Det er ofte den af jer, der skal have børnene boende hos sig, der får ret til at fortsætte lejemålet.
Hvis du og din partner i 2 år op til samlivsophøret har haft fælles husstand, kan I aftale hvem af jer, der skal fortsætte lejemålet. Denne aftale skal udlejeren respektere.
Muligheder for ugifte samlevende
Hvis du og din papirløse samlever ikke kan blive enige om, hvem af jer der skal overtage lejemålet, kan retten eventuelt afgøre, at du skal overtage lejemålet. Det kræver dog, at der er særlige grunde, f.eks. at du skal bebo lejligheden med mindreårige børn.
Desværre kan det tage lang tid for retten at nå frem til en afgørelse, og i mellemtiden er det måske svært for dig og din partner at leve sammen under samme tag. I så fald må du afgøre med dig selv, om du vil afvente en dom, eller om du vil foretrække at finde anden bolig.
Hvis retten afgør, at du skal overtage lejemålet – eller hvis du og din partner indgår aftale herom – indtræder du i lejemålet som enelejer, og din partner bliver frigjort for alle forpligtelser i den forbindelse.
Det kræver imidlertid, at I sender besked til udlejeren om overtagelsen af lejemålet. Hvis udlejeren ikke får noget at vide om, at den ene af jer fremover skal være enelejer, så hæfter I begge økonomisk over for udlejeren. Der er fra retspraksis eksempler på, at ægtefæller ikke havde fortalt udlejer, at de var blevet skilt, og at den ene af dem havde overtaget lejemålet. Otte år senere fraflyttede den pågældende ægtefælle lejligheden, og der opstod en gæld til udlejeren i form af fraflytningskrav. Dette krav kunne udlejeren rette mod begge ægtefæller, fordi udlejeren ikke var blevet orienteret om, at den ene ægtefælle havde overtaget lejligheden alene.
Praktiske forhold ved overtagelse af lejemål
Når du som ægtefælle overtager en lejlighed efter en skilsmisse, behøver I ikke få lavet en ny lejekontrakt. Hvis du og/eller din ægtefælle har betalt et depositum, skal udlejeren ikke tilbagebetale det, og du skal ikke indbetale et nyt depositum.
Det “gamle” depositum kan dog have betydning i det økonomiske opgør mellem dig og din ægtefælle. Depositummet er en slags opsparing, som skal deles mellem jer, hvis I har såkaldt delingsformue. Værdien af depositummet kan dog afhænge af, i hvilken stand lejemålet er ved skilsmissen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til din lokale Ret&Råd-advokat, eller læse mere om Separation & Skilsmisse, Samlivsophør eller Lejeret.