Hvad sker der med arven, når dit barn er mindreårigt og fylder 18?

Pige ved vandet

Vil du sikre dig, at arven bliver brugt fornuftigt, eller skal arven gå til byture?

Beskyt dine børn med et børnetestamente

I forbindelse med drøftelser om testamenter handler drøftelsen mange gange om, hvad der skal ske med deres børn, hvis begge forældre måtte afgå ved døden, f.eks. i et færdselsuheld.

Mange forældre opretter børnetestamente og træffer andre foranstaltninger for at sikre sine mindreårige børn bedst muligt.

18 år og myndig – men økonomisk ansvarlig?

Selv om dit barn bliver 18 år og juridisk set er myndigt og kan stå på egne ben, er dette ikke ensbetydende med, at barnet i praksis er blevet voksen.

Når barnet bliver 18 år, er barnet juridisk set myndigt og har således ret til at få den arv udbetalt, som der måtte være efter forældrene.

Forældres bekymring: Arven bruges på byture

Mange forældre kan selv huske, hvordan det var, da de var 18 år, og mange vil nok i bagklogskabens klare lys erkende, at de måske ikke var så økonomisk bevidste og ansvarlige, som du bør være som voksen.

Derfor frygter mange forældre det scenarie, at deres barn på sin 18-års fødselsdag kan gå ned i banken og hæve arven, som herefter vil gå til byture eller lignende, og barnet vil derfor ikke længere have den økonomiske sikring, som de havde ønsket.

Båndlæg arven til barnet fylder 25 år

I arveloven er der indsat en bestemmelse, som gør, at du kan båndlægge tvangsarven eller hele arven hos barnet, indtil barnet er 25 år. Dette kræver dog, at det fremgår af et testamente.

Det kan være en rigtig god ide at forsøge at sikre, at den arv, som du efterlader til børnene, ikke ender med at gå til byture og lignende.

Fleksible løsninger i dit testamente

Ved en sådan bestemmelse i testamentet udskyder du udbetalingen af arven, indtil barnet er blevet 25 år. Det er dog muligt at formulere bestemmelsen således i testamentet, at hvis barnet f.eks. skal købe en bolig, inden det 25. år, så kan barnet få tilladelse til at få arven udbetalt alligevel – altså således, at du undgår den situation, at barnet har en større arv og skal i gang med et studie, men på grund af forældrenes testamente er arven låst indtil barnet er 25 år.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?"popup"

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder