Husk at tjekke lønsedlen om ferietillægget er udbetalt

Der er god grund til at tjekke lønsedlen i maj og august måned én ekstra gang. I disse måneder udbetaler mange arbejdsgivere ferietillægget, og det er ikke alle arbejdsgivere, der har styr på reglerne. Hvis du får løn
under ferie, har du krav på et ferietillæg.

Er du lønmodtager, f.eks. funktionær, er du omfattet af ferieloven. Ferieloven giver en lang række rettigheder, og der er minimumsreglerne for, hvad arbejdsgiveren skal overholde. Man må gerne lave aftaler, der stiller lønmodtageren bedre end ferieloven, men man må ikke lave aftaler, der stiller lønmodtageren dårligere end ferielovens regler.

Hvis du får løn under ferie, har du krav på at få din sædvanlige og faste løn udbetalt under ferie. Det betyder, at pensionsbidrag og tillæg, som f.eks. rådighedstillæg, også skal udbetales under ferie. Hvis du har ret til fri bil og telefon, har du som udgangspunkt også krav på disse ydelser under ferie.

Ferietillæg

Udover den faste løn under ferien, er du også berettiget til et ferietillæg på minimum 1
% af den løn, du fik året før.

Ferietillægget beregnes som en nærmere bestemt procentdel af den sædvanlige løn. Det betyder, at alle tillæg, f.eks. overarbejdstillæg, akkordoverskud, betaling for forskudt tid samt andre tillæg, der reelt er en del af lønnen, skal medregnes. Derudover indgår vederlag i form af kost og logi eller andre naturalier mv. også i beregningen.

Beregningsgrundlaget er derfor den løn, lønmodtageren er berettiget til. Du kan også være omfattet af overenskomster eller andre aftaler, der giver dig ret til et højere ferietillæg end ferieloven foreskriver.

Efter den 1. september 2020 kan arbejdsgiveren enten udbetale ferietillægget samtidigt
med at ferien afholdes eller forholdsmæssigt to gange årligt.

Hvis du får udbetalt ferietillægget 2 gange årligt, vil du få det udbetalt på disse tidspunkter:

  • Første del betales med maj-lønnen og vedrører optjeningsperioden 1. september – 31.
    maj.
  • Anden del betales med august-lønnen og vedrører optjeningsperioden 1. juni – 31. august.
    Hvis dit ferietillæg udbetales samtidig med at din ferie begynder, skal du have udbetalt
    en forholdsmæssig andel af dit ferietillæg, svarende til de feriedage, du holder.

Hvis du holder en uges ferie, og har optjent 5 ugers ferie med løn, vil du få udbetalt
1/5 af dit ferietillæg.

Hvis du har spørgsmål til artiklen eller behov for yderligere rådgivning, så kontakt din
lokale Ret&Råd-advokat.

Artiklen er oprindeligt bragt d. 24-02-2015

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

*” indikerer påkrævet felt

Name
Samtykke*
This field is for validation purposes and should be left unchanged.