I civile retssager er hovedreglen, at den part, der rejser et krav, skal bevise sin berettigelse hertil. Det betyder, at der ikke er et krav om at føre bevis ”udenfor enhver tvivl”. Der skal normalt blot være en overvejende sandsynlighed for, at det forholder sig, som man siger.
Denne overvejende sandsynlighed gælder ikke alene fordi parten i retssagen selv forklarer det – også selv om forklaringer i retten afgives under strafansvar. Ofte vil modparten have det modsatte synspunkt, og så er det blot ord mod ord. Vi kan ikke definere på forhånd, hvor meget eller hvor lidt der skal til, for at dommeren vurderer, at noget er overvejende sandsynligt. Vurderingen kan afhænge af sagens karakter, de øvrige bevisers styrke og af dommerens subjektive indtryk.
Skulle du en dag stå i en civil retssag som den ene part, kan du styrke din bevismæssige stilling ved at supplere din forklaring med skriftligt materiale som for eksempel købekontrakter, aftaledokumenter, skriftlige reklamationer og mails.
Du kan også føre et bevis ved at indkalde vidner til at møde i retten, hvor de kan bekræfte et forløb eller en aftale.
Fagpersoners vurdering som bevis
Hvis en sag drejer sig om fejl eller mangler ved et køb af en ting eller en arbejdsydelse, vil det som regel være relevant at indhente et sagkyndigt bevis i form af en syns- og skønserklæring. Så udpeger retten en neutral fagperson, der besigtiger det købte eller det udførte arbejde, og besvarer de skriftlige spørgsmål, som parterne har stillet. Fagpersonen besvarer spørgsmålene i en skønserklæring, der fremlægges som et meget stærkt bevis i retssagen. Fagpersonen vil også normalt blive indkaldt til den afsluttende forhandling i retten, hvor de mundtligt uddyber den skriftlige skønserklæring, og besvarer spørgsmål fra advokaterne og eventuelt dommeren.
Hvem har bevisbyrden?
I praksis er der store forskelle på kravene til, hvor stærkt eller tungt et bevis du skal præsentere. For eksempel vil der typisk stilles relativt lave krav til beviset for en mangel, der konstateres umiddelbart efter en vare er købt eller en arbejdsydelse er færdiggjort. Omvendt vil beviskravene være højere, hvis der er tale om en fejl eller et problem, der først bliver opdaget efter længere tid.
Bevisbyrden kan hoppe frem og tilbage mellem parterne, som forløbet skrider frem. For eksempel kan sælgeren have bevist, at en vare er leveret ved at forklare om det og fremlægge en ordrebekræftelse og en faktura. Herefter skifter bevisbyrden så køberen skal bevise, hvorfor han eller hun ikke skal betale det, der fremgår af de skriftlige beviser. Hvis køberen kan forklare med vidner eller med skriftlige beviser, at det købte var defekt, eller at der blev leveret for lidt eller for sent, så sender dette i første omgang bolden tilbage til sælgeren, som skal forholde sig til synspunkterne. Afhængig af hvordan han eller hun stiller sig til det, kan parterne lægge stadig flere beviser frem til dommerens vurdering. Det er det, der billedligt talt, er lodderne i Justitias vægtskåle.
Hovedparten af de danske civile retssager drejer sig om bevisspørgsmål. Det er en typisk og kedelig konstatering, at man egentlig havde ret, men at man desværre ikke kunne bevise det. Du kan derfor sikre dig bedre ved at sørge for skriftlige beviser for at du har:
- købt noget
- aftalt noget eller noget der ændrer en oprindelig aftale
- reklameret over noget
- indleveret noget
- afsendt noget
Denne omhyggelighed kan være afgørende for, at du både havde ret, og også kunne bevise det i retten, og dermed i sidste ende afgørende for udfaldet af den civile retssag.
Er det en mere kompliceret situation, kan det være en god idé at få hjælp af en advokat. En advokat kan nemlig være med til at sikre, at du har alt med i dokumentationen eller et aftaledokument eksemeplvis.
Hvis du har spørgsmål til artiklen eller behov for juridisk rådgivning i øvrigt, er du velkommen til at kontakte din lokale Ret&Råd-advokat.
Artiklen er oprindeligt bragt 13. marts 2018, og den er senest redigeret 29. december 2021.