Når en person er arving i et dødsbo, og ikke selv kan varetage sine interesser under dødsboskifte, skal skifteretten udpege en skifteværge. Det gælder for arvinger, som er umyndige på grund af alder, eller arvinger som er mentalt svækket. Baggrunden for reglen er, at den umyndiges retssikkerhed skal sikres under skiftet.
Dødsboskifteloven foreskriver i hvilke konkrete tilfælde, skifteretten altid skal udpege en skifteværge.
Det gælder i følgende tilfælde:
- hvis det er uvist, om arvingen er i live,
- hvis arvingens opholdssted er ukendt,
- hvis arvingen er et ufødt barn,
- hvis arvingen er ude af stand til at varetage sine interesser under boets behandling på grund af legemlig sygdom eller psykisk svækkelse
- hvis arvingen har behov for bistand under boets behandling og selv ønsker en skifteværge, på grund af uerfarenhed, svækket helbred eller anden lignende tilstand eller fravær
- hvis arvingens værge har interesser under boets behandling, der kan komme i strid med arvingens,
- hvis arvingens værge er midlertidigt forhindret i at varetage arvingens interesser under boets behandling,
- hvis arvingen er midlertidigt uden fast værge eller
- hvis arvingen er en fond, en forening eller et selskab m.v. under stiftelse.
Derudover foreskriver loven en række tilfælde, hvor skifteretten kan udpege en skifterværge, hvis det vurderes nødvendigt:
- Skifteretten kan beskikke en skifteværge for en arving, hvis denne har forholdt sig passiv over for henvendelser om boets behandling.
Gennemførelsen af et privat skifte afhænger af, om alle arvinger tiltræder. Muligheden for at beskikke en skifteværge for en arving giver derfor mulighed for at vælge privat skifte, når en arving forholder sig passiv. Hvis skifteværgen efter nærmere samtale med arvingen ikke kan tiltræde privat skifte, vil boet blive skiftet som bobestyrerbo af skifterettens bobestyrer.
Legatarer og kreditorer
For legatarer, dvs. arvinger, som skal arve en genstand eller et bestemt beløb, gælder ikke samme behov for at udpege en skifteværge. Det skyldes, at en legatar skal arve en bestemt genstand eller et bestemt beløb og derfor ikke har indflydelse på boets behandling i øvrigt. I tilfælde hvor legatarens ret er omtvistet, kan skifteretten dog udpege en skifteværge. Kreditorerne i boet kan ikke få udpeget en skifteværge til at varetage sine interesser under skiftet. Det må ske efter reglerne om værgemål, hvis behovet er til stede.
Udtalelse fra arvingen
Skifteretten skal indhente en udtalelse fra arvingen, inden skifteværgen beskikkes. Det er ikke et krav, at der forelægges lægeerklæring, hvis en arving på grund af mental svækkelse er ude at stand til at varetage sine interesser. Det er heller ikke et krav, at arvingen opfylder betingelserne for at komme under reelt værgemål efter værgemålsloven. Arvingen skal have meddelelse om beskikkelsen.
Hvem kan udpeges som skifteværge?
Det er kun fysiske personer, som kan udpeges som skifteværge – organisationer og andre juridiske personer, som fx selskaber, kan ikke udpeges. Skifteretten kan enten udpege en professionel værge – typisk en advokat – eller en privat person. En privat person må ikke have modstridende interesser i boet i forhold til arvingens interesser. For børn under 18 år er forældremyndighedsindehaveren skifteværge, medmindre forældremyndighedsindehaverene har modstridende interesser i boets behandling. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis forældremyndighedsindehaveren selv er arving i boet eller gift med en arving i boet. Hvis forældremyndighedsindehaveren ikke er habil, udpeger skifteretten en anden skifteværge.
Hvad er skifteværgens opgaver?
Skifteværgen skal varetage arvingens interesser under skiftet, hvis arvingen selv er forhindret som følge af manglende evne. Arvingen fratages ikke handleevnen under skiftet og kan således selv træffe beslutninger. Skifteværgen skal forelægge alle væsentlige spørgsmål for arvingen og indhente erklæring fra arvingen. Arvingens egne beslutninger går forud for skifteværgens beslutninger, hvis disse er modstridende. Det gælder naturligvis ikke, hvis arvingen mangler evnen til at handle fornuftsmæssigt. Om nødvendigt må arvingen fratages den retlige handleevne efter de almindelige regler om værgemål. Beslutninger, som påvirker arvingens formue uden for skiftet, skal godkendes af familieretshuset.
Skifteværge skal træffe alle beslutninger, som arvingerne skal tage stilling til under skiftet. Der skal under et skifte træffes beslutning om skifteform, spørgsmål om overtagelse af boets aktiver, salg og vurdering af aktiver, godkendelse og opgørelse af gældsposter, og godkendelse af boopgørelsen. Endelig skal skifteværgen sørge for, at der oprettes en særlig forvaltningskonto, hvor arven indsættes ved boets afslutning, jf. værgemålsloven.
Skifteværgen skal alene varetage forhold vedrørende skiftet. Skifteværgen kan således ikke træffe beslutninger vedrørende arvingens forhold uden for skiftet.
Skifteværgens vederlag
Private person oppebærer som udgangspunkt ikke noget vederlag som skifteværge. Professionelle værger får et rimeligt vederlag, som arvingen selv skal afholde.
Download vores brochure, om få viden om din situation ved dødsfald.