Proklama – hvis afdøde skylder væk

Efter reglerne i dødsboskifteloven skal man altid indrykke proklama, når et dødsbo skiftes. Dette gælder både hvis boet skiftes privat, herunder ved forenklet privat skifte, eller ved bobestyrer. Hvis boet udlægges som et boudlæg til den, der afholder begravelsesomkostningerne, bliver der ikke indrykket proklama. Man bruger boudlæg i småboer, hvor formuen, efter betaling af rimelige begravelsesudgifter, boets behandling og særlig sikret gæld, er under 46.000 kr (2020 tal) så et proklama ville jo blot skabe falske forventninger hos kreditorerne, som jo ikke får nogen dækning, når der er tale om boudlæg.

Artiklen er opdateret 5. oktober 2022.

Når en person er død og dødsboet skal gøres op og afvikles, skal den der skal stå for dødsboet først finde ud af, om afdøde skyldte penge til nogen. Proklama betyder egentlig indkaldelse. Man bruger udtrykket om det, at man indrykker en bekendtgørelse – et proklama – i Statstidende, hvor man opfordrer afdødes kreditorer til at anmelde deres krav inden 8 uger. At et proklama er præklusivt, vil sige at kreditorerne taber retten til at gøre deres krav gældende, hvis de ikke henvender sig inden for 8 ugers fristen. Deres krav bliver prækluderet.

Hvordan indrykker man proklama?

Den der behandler boet skal indrykke proklama i Statstidende. Der skal kun indrykkes én bekendtgørelse i Statstidende, og det koster ca. 200 kroner. I Skifteretten kan man få nogle særlige blanketter til brug for indrykning af proklama i Statstidende.

Hvis afdøde har kendte kreditorer med bopæl uden for Danmark, skal de have en særskilt meddelelse om proklamaet og dets retsvirkninger, samtidig med at proklamaet indrykkes i Statstidende.

Den særskilte meddelelse er en kopi af proklamabekendtgørelsen, og den skal oversættes til hovedsproget i det pågældende land.

Sender man proklamabekendtgørelse til udlandet, regner man proklamafristen fra det tidspunkt, hvor meddelelsen er afsendt.

Hvornår skal man indrykke proklama?

Man kan indrykke proklama på et hvilket som helst tidspunkt efter dødsfaldet. Det kan både være før og efter, at der er truffet afgørelse om boets behandlingsform. Skal det være før, skal skifteretten dog give tilladelse.

I boer, der udleveres til privat skifte eller forenklet privat skifte, skal man dog senest indrykke proklama i forbindelse med at boet bliver udleveret.

I boer, der behandles af en bobestyrer, skal man indrykke proklama straks efter, at boet er udleveret.

Hvis du har fået boet udleveret som ægtefælleudlæg, eller hvis du skal sidde i uskiftet bo, kan du indrykke proklama på et hvilket som helst tidspunkt. Formålet med at indrykke proklama er, at undersøge, om der er ukendte kreditorer – og hvis du på et senere tidspunkt finder ud af, at der faktisk er kreditorer til boet, kan du vælge at fortryde det uskiftede bo og i stedet begære boet skiftet, så du ikke kommer til at hæfte for afdødes gæld. Til gengæld skal du tilbagelevere det, du har fået udleveret. Dette bliver vanskeligere, hvis der går for lang tid, og der er jo ingen grund til at vente.

I hvilke tilfælde skal man indrykke proklama?

Efter reglerne i dødsboskifteloven skal man altid indrykke proklama, når et bo skiftes. Dette gælder både hvis boet skiftes privat, herunder ved forenklet privat skifte, eller ved bobestyrer.

I begge situationer råder vi alligevel til, at indrykke proklama for en sikkerheds skyld.

Hvis boet udlægges som et boudlæg til den, der afholder begravelsesomkostningerne, bliver der ikke indrykket proklama. Man bruger boudlæg i småboer, hvor formuen, efter betaling af rimelige begravelsesudgifter, boets behandling og særlig sikret gæld, er under 49.000 kroner (2023-tal), så et proklama ville jo blot skabe falske forventninger hos kreditorerne, som jo ikke får nogen dækning, når der er tale om boudlæg.

Hvordan anmelder man er krav

Fra 15. november 2022 skal kravet anmeldes via. domstolens skifteportal, den tilgået via. www.minretssag.dk. Allerede fra 4. oktober kan portalen anvendes i 5 retskredse nemlig; Bornholm, Roskilde, Odense, Holstebro og Hjørring.

Du kan anmelde krav på portalen, og du kan anvende den, hvis du er i besiddelse af en genstand, som tilhører afdøde, eller hvis du i øvrigt har en retlig interesse i af få kontakt oplysninger på boets kontakt person.

Hvad sker der, hvis en kreditor ikke anmelder sit krav?

Kreditor har en frist på 8 uger til at anmelde sit krav. Hvis en kreditor ikke anmelder sin fordring eller et andet krav i tide, mister vedkommende som altovervejende hovedregel retten til at få dækket sit tilgodehavender af boets midler. Det er det, man kalder præklusion.

Det er uden betydning, at boet – det vil sige en af arvingerne, bobestyreren eller skifteretten – har kendskab til fordringen, for eksempel fra afdødes regnskab. Det er boets ansvar at indrykke proklama – det er kreditors eget ansvar at reagere på det.

Præklusionen rammer også uforfaldne krav, fremtidige, betingede og eventuelle krav. Var afdøde for eksempel selvstændig arkitekt eller murermester, falder alle eventuelle erstatningskrav bort, hvis de ikke anmeldes rettidigt i boet, også selv om eventuelle skader på det hus, som arkitekten eller murermesteren i sin tid har opført, slet ikke har vist sig endnu.

Ikke alle krav prækluderes

Der er dog en række krav, som ikke prækluderes. Det drejer sig om krav, som er fremsat skriftligt efter dødsfaldet , men som er kommet boet i hænde inden anmeldelsesfristens udløb.

Bestemmelsen omfatter tilfælde, hvor præklusion ville føles som åbenbart urimeligt, for eksempel fordi en regning er fremsendt til betaling og rent faktisk bliver boet bekendt, uden at afsenderen på afsendelsestidspunktet havde kendskab til dødsfaldet.

Kreditor har bevisbyrden for, at kravet har været kendt af boet, det vil sige af en af arvingerne eller bobestyreren.

Vær opmærksom på at bestemmelsen ikke omfatter krav, som er fremsat skriftligt før dødsfaldet, og som efter dødsfaldet er kommet boet i hænde.

  • Panterettigheder, hvis panteretten er gyldigt stiftet, og sikringsakten – hvor det kræves – er iagttaget.
  • Tinglyst udlæg i fast ejendom
  • Udlæg i løsøre
  • Registrerede sikkerhedsrettigheder over fondsaktiver og omsætningsgældsbreve
  • Panterettigheder, der er gyldige imod enhver uden tinglysning
  • Ejendomsforbehold, der er tinglyst i bilbogen
  • Tilbageholdsret
  • Krav på arv og legat
  • Krav på skatter og afgifter i det omfang, det er bestemt i anden lovgivning

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.