At der sker privat skifte af dødsbo indebærer dog ikke, at arvinger skal behandle boet alene. Typisk sker behandlingen med bistand fra en dødsboadvokat.
Betingelser:
Der er overordnet 5 betingelser, der skal være opfyldt for, at et bo kan skiftes privat:
- Alle arvinger skal være enige. Ønsker blot én arving at boet behandles af en bobestyrer, er det ikke muligt at skifte privat. Dette indebærer således også, at der skal være enighed blandt boets arvinger om, hvad der skal ske i boet – hvem der skal have udlagt hvad, hvordan boets aktiver skal sælges etc.
- Der er dog ikke noget til hinder for at få boet udleveret til privat skifte, og hvis det på et tidspunkt i forløbet viser sig, at der ikke kan opnås enighed at anmode om, at boet overgår til bobestyrerbehandling. Det, at en af boets arvinger er umyndig, forhindrer ikke et privat skifte.
- Der vil i så fald blot blive beskikket en skifteværge for pågældende, der herefter tiltræder anmodningen om privat skifte. En legatar hverken kan eller skal deltage i spørgsmålet om, hvorledes boet skal behandles, medmindre skifteretten har tillagt legataren stilling som arving.
- Arvingerne skal i forbindelse med udleveringen af boet til privat skifte erklære, at boets aktiver antages at være tilstrækkelige til at dække boets passiver/gældsforpligtelser. Er boet insolvent, skal det behandles af en autoriseret bobestyrer.
- Mindst en af boets arvinger skal kunne optræde under skiftet uden at være repræsenteret ved værge/skifteværge samt være solvent. Der skal i forbindelse med boets udlevering til privat skifte underskrives en såkaldt solvenserklæring. Baggrunden herfor er den, at arvingerne ved det private skifte hæfter for dødsboets gæld.
- Det skal dog hertil bemærkes, at der i tilfælde af, at boet måtte vise sig insolvent er mulighed for at ”bakke ud”. Udbakning kræver dog, at arvingerne kan levere dødsboet tilbage. Du kan læse nærmere herom i artiklen ”hvad er proklama”.
- Mindst én arving i boet skal have hjemting her i landet. Bor alle arvinger i udlandet vil boet dog fortsat kunne skiftes privat. Dette vil imidlertid forudsætte, at der stilles sikkerhed for boafgifternes betaling. Bor en enkeltarving i udlandet vil denne kunne lade sig repræsentere i boet af en arving, der har hjemting her i landet.
- Endelig er det et krav, at der ikke er afgørende hensyn der taler imod privat skifte. Dette er en bestemmelse, der meget sjældent anvendes, men vil kunne anvendes, hvis skifteretten f.eks. vurderer, at der er væsentlig risiko for, at boets legatarer eller kreditorer ikke vil blive dækket, at arvingerne ikke vil fordele arvingen korrekt, at der ikke vil blive betalt skat og afgift i boet eller lignende.
Er ovennævnte 5 betingelser opfyldt vil boet kunne udleveres til privat skifte. Privat skifte forudsætter dog også, at afdøde ikke ved testamente må have forhindret privat skifte, ved f.eks. at anføre at boet skal behandles som bobestyrerbo ved den og den bobestyrer.
Åbningsstatus og boopgørelse
Når boet er udleveret til privat skifte skal arvingerne senest 6 måneder efter boets udlevering indlevere en såkaldt åbningstatus i boet, der er en opgørelse over boets aktiver og passiver pr. dødsdagen. Derudover skal arvingen i forbindelse med boets slutning indlevere en boopgørelse. Den seneste skæringsdag, der kan anvendes i boet, er 1 årsdagen for dødsfaldet. Dette betyder med andre ord, at boet skal sluttes senest 1 år fra dødsfaldet. Alternativ vil boet overgå til bobestyrerbehandling. Dog er der i sjældne tilfælde mulighed for at få en kortere fristforlængelse. Dette kræver skifterettens godkendelse.
Retsafgift
Et privat skifte er forbundet med en retsafgift på 1.500 kr. Hvis arvebeholdningen overstiger 1,5 mio. kr. opkræves der en yderligere retsafgift på 9.000 kr. Retsafgiften er den samme som i boer behandlet ved bobestyrer.