Efter dansk ret er der en almindelig forældelsesfrist på 3 år, dog er fristen forlænget til 10 år, hvis der udstedes et gældsbrev. Så ethvert gældsbrev forældes efter ti år, hvis der ikke er afdraget på gælden eller skyldneren ikke, inden udløbet af de ti år, har anerkendt gælden på ny. Anerkender skylder gælden på ny, løber den nye ti år fra anerkendelsen.
Hvis der ikke afdrages eller betales på gælden og den ikke anerkendes på ny, så udløber den automatisk efter 10 år.
Det betyder, at kreditor har fortabt sin ret til at kinddrive fordringen. Den er faldet væk.
For skyldneren betyder det, man ikke skylder noget beløb længere.
Det lyder attraktivt. Hvis man gerne vil give sit barn en gave – så er der en afgift på 15 % (hvis gaven er større end 71.500 kr. i 2023). Man kunne så fristes til i stedet at give et lån, og så lade det forælde efter ti år, og vupti er gælden væk og dermed er gaven kommet ned i barnets lomme uden afgift.
Men…. Hvis man havde mulighed for at betale på gælden, men bare ikke gør det, fordi kreditor ikke forlanger det, så anses det som en gave. Og så betales der afgifter eller skat af gaven, præcis som hvis beløbet var givet uden gældsbrev.
Det er kun hvis man kan bevise, at man vitterlig ER ude af stand til at betale gælden tilbage, altså at man er insolvent, at man slipper for at betale afgift eller skat. I så fald har kreditor ikke frivilligt opgivet kravet, så kan der jo ikke betales.
Det er ikke nok man er illikvid; altså man har ingen penge i banken, men man har friværdi fx i sin bil eller båd eller hus. Så må man belåne eller sælge de ting, for at betale kreditor; og gør man ikke det, må man betale afgift eller skat af eftergivelsen.
Vil du vide mere herom, så kontakt din lokale Ret&Råd advokat.