Mange kan selv finde ud af at dele boet, ofte med hjælp fra hver sin advokat, men i nogle tilfælde er der behov for at få hjælp af skifteretten til at dele boet. Skifteretten kan søge at mægle forlig, men lykkes det ikke, kan boet overgives til en bobehandler, som er en advokat, der autoriseret til at behandle skilsmisser i den pågældende retskreds. Eller parterne kan anlægge retssager mod hinanden ved skifteretten for at få boet delt.
I nogle skilsmissesager er der ikke ret meget at dele, eller der er måske ligefrem underskud, fordi parterne ikke rigtig ejer noget af betydning. Eller aktiverne er faldet i værdi, hvilket gør, at der i hvert fald på nuværende tidspunkt er det, som man kalder et ”negativt bo”, hvor der ikke er noget at dele. Man deler nemlig ikke ”underskud”, kun overskud i bodelene.
Vær opmærksom på lovændring
Man skal være opmærksom på, at efter en lovændring, kan man nu også få hjælp til at dele sit bo, selv om der ikke er noget særligt at dele, eller selv om der er underskud i boet.
Ægtefælleskifteloven blev ændret i 2008, så loven giver rigtig mange og fleksible tilbud på løsning af alle mulige konflikter ved skilsmisse.
Hvis man ikke kan finde en mindelig løsning og få aftalen skrevet ned, kan man have god grund til at få hjælp til bodelingen via reglerne i ægtefælleskifteloven.
Hvis man har et negativt bo, kan der fx være uenighed om, hvem der hæfter for hvilken del af gælden. Det kan man få hjælp til at få løst i skifteretten. Dog bør man i første omgang tale med en advokat om det for at finde den bedste og billigste vej til en løsning.
Hvem betaler udgifterne?
Det kan også være meget væsentligt at få afklaret, hvem der skal betale udgifterne i et hus, som måske ikke kan sælges lige nu og her, og hvor den ene ægtefælle flytter hjemmefra. Den fraflyttede ægtefælle får så en udgift til en husleje et andet sted, men vi oplever ofte, at denne ægtefælle stadig efter fraflytningen betaler lige så meget til huset som den anden, der stadig bor i huset. Det behøver denne ikke at gøre, så længe den anden bliver boende.
Husk at gå i skifteretten
Det kan også have stor betydning blot at få skifteretten til at fastslå, at boet er delt. Hvis man ikke gør noget, er boet nemlig stadig ikke delt, og man har stadig et fællesbo sammen med de aktiver og passiver, som man ejede, da man indgav begæring om skilsmisse (ophørsdagen). Hvis en ejendom fx stiger i værdi senere, kan det betyde, at den ene af ægtefællerne herefter har et positivt bo, som skal deles. Det er nemlig aktivernes værdi på det senere tidspunkt, der er afgørende for, hvilken størrelse boet har.
Hvis man ikke kan finde en mindelig løsning og få aftalen skrevet ned, kan man derfor som nævnt have god grund til at få hjælp til bodelingen via reglerne i ægtefælleskifteloven.
Vi har i Ret&Råd mange advokater, der er specialiseret i at hjælpe bodelinger efter skilsmisse. Du er velkommen til at kontakte din lokale Ret&Råd-advokat.
Læs også vores artikel: Fri proces i ægteskabssager