Om det er ’farligt’ at lave en aftale om børnebidrag afhænger af, om man er bidragsbetaler eller bidragsmodtager.
Efter lov om børns forsørgelse kan forældre frit indgå aftale om forsørgelse af børn. En aftale om forsørgelse kan spænde fra, at den ene forælder betaler børnebidrag efter reglerne, til at forældrene betaler alle udgifter vedrørende børnene i fællesskab.
Det er under alle omstændigheder af væsentlig betydning, at aftalen er klar og præcis, så den ikke efterfølgende kan give anledning til uoverensstemmelser mellem forældrene.
Forsørgelsesaftaler, som går ud på andet end betaling af børnebidrag efter reglerne, kræver, alt andet lige, et tættere samarbejde mellem forældrene. Samarbejdet mellem forældrene fastholdes ved en aftale, hvis man skal dele de faktiske udgifter til barnet.
Der skal være enighed om, hvem af forældrene, der indkøber det fornødne, og hvor dyrt må det være. Hvilken dokumentation skal der foreligge for udgifterne? Hvor ofte gøres mellemværendet op? Aftalen bør indeholde stillingtagen til alle relevante forhold.
De skattemæssige konsekvenser af forsørgelsesaftaler er forskellige og bør altid undersøges, inden man indgår en aftale om forsørgelse. Det samme gælder inddrivelsesmulighederne, hvis aftalen om forsørgelse ikke overholdes.
Aftaler kan ændres i henhold til børnebidragsloven
Aftaler om børns forsørgelse kan efter børnebidragsloven ændres, hvis:
- forholdene væsentligt har ændret sig efter aftalens indgåelse. Det kan være omfanget af samværet med børnene eller bidragsbetalerens indkomst, som har ændret sig væsentligt.
- aftalen kan have været åbenbart ”ubillig” (urimelig) ved aftalens indgåelse. Det gør sig gældende, hvis aftalen er åbenbart urimelig for bidragsbetaleren.
- aftalen strider imod barnets tarv. Det vil være tilfældet, hvis aftalen stiller barnet ringere end, hvis barnet havde modtaget børnebidrag efter de gældende regler og takster.
Myndighederne vurderer kun en aftale kan ændres efter anmodning. Det er derfor op til parterne at søge aftalen ændret, hvis den opfylder kriterierne for at blive ændret.
Familieretshusets praksis for at ændre forsørgelsesaftaler til gavn for bidragsmodtageren er yderst restriktiv, mens praksis for at ændre forsørgelsesaftaler til gavn for barnet er meget lempelig. Barnets tarv kommer med andre ord i første række.
Man kan konkludere, at hvis man indgår en gunstig aftale som bidragsbetaler, så vil den formentlig bliver tilsidesat. Hvis man indgår en ugunstig aftale som bidragsmodtager, så vil aftalen formentlig også blive tilsidesat.
Det kan være vanskeligt at forudse, hvordan fremtiden udvikler sig. Man skal derfor være varsom med at indgå forsørgelsesaftaler, da man som samværsforælder som udgangspunkt er bundet af aftalen.
Det er vores anbefaling, at man er varsom med at indgå forsørgelsesaftaler uden at få rådgivning.