Gaver og jura

Ifølge juridisk ordbog er en gave defineret som ”det forhold at giveren overfører en økonomisk fordel til modtageren, som udslag af gavmildhed”. Det vil blandt andet sige, at der ikke forventes at blive ydet nogen modydelse.

Det lyder jo umiddelbart som en meget enkel og letforståelig forudsætning. I virkeligheden følger der imidlertid ofte betingelser og forudsætninger med til større gaver, og nogle gange er disse betingelser ikke udtrykt særlig tydeligt eller kan slet ikke sættes.

Væsentligst er dog, at gaver kan være skatte- eller indkomstskattepligtige for modtageren, og så kan glæden ved at modtage en gave jo blive en dyr eller i det mindste blandet fornøjelse.

Økonomiske konsekvenser af gaver

Rimelige lejlighedsgaver (fx fødselsdagsgaver, julegaver og bryllupsgaver) har ingen skattemæssige konsekvenser for hverken giver eller modtager. Det største problem er at definere hvad der anses som ”rimeligt”, og herom siger skattemyndighederne, at gavens værdi ikke må overstige det efter forholdene naturlige niveau for en lejlighedsgave.

Hvis gaven overstiger det sædvanlige/rimelige, skal modtageren enten betale indkomstskat eller gaveafgift af værdien af gaven eller gavebeløbet, hvis det er en pengegave. Du kan ikke selv vælge, om du vil betale indkomstskat eller gaveafgift:

Gaveafgift kommer alene på tale, hvis du er i et såkaldt ”gavemiljø”, hvilket særligt er tilfældet for ægtefæller eller børn/forældre, og herunder naturligvis børnebørn og bedsteforældre. Indkomstskat af gaver er aktuelt i alle andre forhold, dvs. når man er fjernere beslægtet eller slet ikke i familie med hinanden.

Gaver mellem ægtefæller

Mellem ægtefæller kan man som udgangspunkt frit give gaver, og der skal ikke betales afgift af sådanne gaver. 

For at kunne bevise, at man har givet en gave, bør parterne oprette og underskrive et gavebrev eller lignende skriftlig dokumentation, og hvis gaven er en fast ejendom eller en del af en fast ejendom, skal overdragelsen tinglyses.
Hvis parterne ønsker, at gaven skal være særeje for den ægtefælle, der modtager gaven, skal de dog oprette og tinglyse en ægtepagt herom.

Pengegaver til børn eller børnebørn

En anden praktisk situation er, at forældre eller bedsteforældre ønsker at give en kontant gave til børn eller børnebørn. I den situation kan hvert barn/barnebarn fra hver forælder/bedsteforælder afgiftsfrit modtage et beløb på knap. kr. 70.000,00 om året ( beløbet reguleres hvert år). Du må som (bedste)forælder frit give større gaver, men så skal du eller modtageren indsende en gaveanmeldelse til Skattemyndighederne, og der forfalder en gaveafgift på 15 % af det beløb, som overstiger den afgiftsfrie grænse (de ca. 70.000 kr.). Denne gaveafgift svarer til det, børnene (børnebørnene) skulle betale i boafgift, hvis det samme beløb var modtaget som arv fra forældre/ bedsteforældre.

Gaveanmeldelsen skal indsendes til skat senest 1. maj året efter gaven er givet, og hvis gavegiver eller gavemodtager dør inden, skal anmeldelsen indsendes inden 8 uger efter dødsfaldet.

Gaveafgiften skal betales samtidig med indsendelse af gaveanmeldelsen.

Anfordringslån som alternativ til gave

Mange forældre/bedsteforældre beslutter at undgå denne øjeblikkelige afgiftsbetaling ved i stedet at låne barn eller barnebarn et større beløb. Dette gældsforhold bør bekræftes i et lånedokument – et gældsbrev, som af skattemæssige grunde bør oprettes på anfordringsvilkår. Det betyder, at gælden skal indfries uden varsel, hvis långiver forlanger det.

Det er herefter op til långiver (forældre eller bedsteforældre), om man hvert år vil eftergive en del af gælden – for eksempel svarende til det beløb, der kan gives afgiftsfrit som gave. Det er meget vigtigt, at man i så fald oplyser disse beløb med dato og underskrifter af begge parter på det originale gældsbrev, så det til enhver tid kan dokumenteres præcist, hvor stor restgælden er.

Dette har særlig betydning, hvis långiver (forældre eller bedsteforældre) eller låntager (barn eller barnebarn) afgår ved døden. Man skal nemlig i boopgørelsen til skifteretten og skattemyndighederne medregne og dokumentere, hvor stor restgælden er. Det gælder uanset, om det er et beløb, som man (dødsboet) skylder eller har til gode.

Vær særligt opmærksom, hvis du ønsker at ligestille alle børn eller børnebørn, men kun yder én eller nogle af dem et anfordringslån. I det tilfælde er det nødvendigt også at oprette et testamente, hvor de øvrige arvinger tillægges en forlods arveret i takt med anfordringslånets afvikling.

Bestemmelse om særeje

Som gavegiver kan du bestemme, at beløbet skal tilhøre modtageren som særeje. For senere at kunne dokumentere dette er det vigtigt, at du som gavegiver udtrykkeligt skriver, at gaven er særeje. Det vil derfor være en god idé, at du opretter og underskriver et gavebrev eller en gaveerklæring, og at du skriver særejeønsket udtrykkeligt heri.

Hvis din gave sker ved nedbringelse/eftergivelse af gælden i et gældsbrev, kan det give nogle bevismæssige vanskeligheder for modtageren i forhold til at sikre sit særeje. Det gør det, fordi særejet i den situation vil skulle håndhæves som reguleringskrav under en bodeling som følge af skilsmisse.

Der er altså mange juridiske konsekvenser og forhold, som du bør tænke over og forholde dig til, hvis du ønsker at give familie eller ægtefælle gaver, eller hvis du tilbydes (skal modtage) en gave. Derfor er det en fornuftig beslutning, at lade advokaten vejlede dig/jer i hvordan disse økonomiske overførsler skal tilrettelægges både praktisk, bevismæssigt samt skatte- og afgiftsmæssigt.

Artiklen er bragt første gang 16. september 2015, og den er redigeret 5. januar 2022.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

*” indikerer påkrævet felt

Name
Samtykke*
This field is for validation purposes and should be left unchanged.