Ægtefæller indgår sædvanligvis mange formløse mundtlige aftaler om overførsel af penge mellem hinanden.
De formløse aftaler er ikke et problem, så længe der er medgang i ægteskabet, men hvis ægtefællerne en dag står over for en skilsmisse, kan de formløse aftaler blive et væsentligt problem med splid og uvenskab til følge.
Problemet med de formløse aftaler er i særdeleshed, hvorvidt en overførsel af penge mellem ægtefæller er forsørgelse, sædvanlig gave eller et lån, hvilket er helt afgørende for, om du kan kræve pengene tilbagebetalt.
Kun hvis din overførsel er et lån, kan du kræve pengene tilbagebetalt fra din ægtefælle. Der kan være væsentlige problemer med at bevise, at en pengeoverførsel er et lån.
Forsørgelse
Formløshed er ikke anbefalelsesværdigt – heller ikke i ægteskaber
Ægtefæller skal forsørge hinanden økonomisk under ægteskabet. Omfanget af forsørgelsespligten er afhængig af ægtefællernes livsvilkår.
Hvis den ene ægtefæller tjener meget, mens den anden er arbejdsløs, vil omfanget af forsørgelsespligten alt andet lige være betydelig.
Hermed er der også en større risiko for, at en overførsel betragtes som forsørgelse, idet der i dansk ret gælder en formodning for, at en pengeoverførsel mellem ægtefæller er forsørgelse.
Hvis de overførte penge udgør forsørgelse, er der ikke mulighed for at kræve dem tilbagebetalt.
Gaver
En overførsel af penge mellem ægtefæller kan også være en gave. Før var det nødvendigt at oprette ægtepagt for at ægtefæller gyldigt kunne give hinanden gaver, men efter den nye lov om ægtefællers økonomiske forhold, er dette ikke længere tilfældet.
Gaver kan, ligesom forsørgelse, ikke kræves tilbage af giverægtefællen.
Lån
Ægtefæller kan som andre indgå formueretlige aftaler med hinanden. Som ægtefæller er I berettigede til at optage lån hos hinanden på samme vis, som hvis I ikke var gift.
Som dokumentation for lånet kan der oprettes et gældsbrev.
Gældsbrevet er en skriftlig erklæring, hvori en person erkender at have en ensidig og ubetinget pligt til at betale et bestemt beløb.
Der gælder ingen formkrav til gældsbrevet.
Har du oprettet et gældsbrev i forbindelse med pengeoverførslen, er der ingen tvivl om, at du kan kræve dine penge tilbagebetalt, medmindre kravet er forældet.
Tvivlen opstår derimod i de tilfælde, hvor lånet ydes uden skriftlig dokumentation.
Låneformen er den eneste af de tre nævnte kategorier, hvor du kan kræve tilbagebetaling.
Derfor vil den ægtefælle, der yder det formløse lån, have en væsentlig interesse i at bevise, at der er tale om et lån og ikke forsørgelse.
Som sagt gælder der dog en formodning om, at en overførsel mellem ægtefæller er en del af forsørgelsespligten. Som långiver skal du altså aktivt kunne bevise, at der foreligger et lån og ikke forsørgelse. I henhold til retspraksis stilles der strenge krav til bevisbyrden, som dermed kan være særdeles svær at løfte uden skriftlig dokumentation for lånet.
Endvidere vil et efterfølgende forbrugsfællesskab kunne bevirke, at låneaftalen bortfalder, hvorefter de udlånte penge ikke kan kræves tilbagebetalt. Dette gælder uanset, om lånet er oprettet ved gældsbrev eller formløst.
Det må derfor klart anbefales, at der oprettes et gældsbrev, hvis du ønsker at yde din ægtefælle et lån.
Ellers vil der være en nærliggende risiko for, at lånet betragtes som forsørgelse eller som en gave, da domstolene stiller store krav til bevisbyrden for mundtlige aftaler, og man vil således ikke kunne kræve pengene tilbage.
Kort sagt: Formløshed er ikke anbefalelsesværdigt – heller ikke i ægteskaber.
Har du spørgsmål til lån og gaver mellem ægtefæller, eller brug for hjælp til at lave et gældsbrev, er du altid velkommen til at kontakte din lokale Ret&Råd advokat.
Kontakt
Spørgsmål og henvendelser vedrørende Ægteskab i øvrigt kan rettes til din lokale Ret&Råd advokat. Artiklen er skrevet af Anne Broksø, Ret&Råd København