Platformsøkonomien boomer, og det udfordrer arbejdsmarkedet

Skatterådet har i en principielle afgørelse taget stilling til, at et Wolt-cykelbud (madudbringning) skulle betragtes som lønmodtager. Det udfordrer forretningsmodellen og har nu som konsekvens, at Wolt bla. har pligt til at indeholde kildeskat.

Afgørelsen kan også have betydning for andre digitale udbydere af tjenesteydelser, f.eks. chauffører der udbringer varer, der er bestilt på nettet f.eks. nemlig.com, privat rengøring der bookes via en platform m.m.

Wolt-sagen

I 2020 gik en journalist under cover for at undersøge arbejdsforholdene hos Wolt. Journalisten indgik aftale med Wolt om at arbejde som cykelbud med madudbringning. Maden bestilles på en platform, og herefter modtager cykelbuddet en sms om, hvor og hvornår maden er klar til afhentning, samt hvor til maden skal udbringes.

Cykelbuddet udfører arbejdet med egen cykel og mobiltelefon. Cykelbuddet skal køre rundt i Wolts tøj og udadtil præsentere sig som Wolt. Cykelbuddet har fået udleveret et omfattende Wolt-kodeks, hvor man kan læse, hvordan buddet skal opføre sig. F.eks må buddet ikke ryge i arbejdstiden. Buddet har pligt til at deltage i Wolt-introduktionsmøde.

Journalisten anmodede skattestyrelsen om at vurdere hans skattemæssige situation (anmodning om et bindende svar) på, om cykelbuddet var at betragte som lønmodtager i overensstemmelse med andre lignende leveringjobs?

Skattestyrelsen valgte at henvise sagen til Skatterådet, da den var af principiel karakter.

Skatterådet nåede frem til at cykelbuddet havde status af lønmodtager.

Cykelbuddet var underlagt Wolts instruktionsbeføjelser. Wolt havde enekomptencen til at træffe beslutning om en madudbringning var succesfuld udført og dermed udløste betaling til buddet. Buddet havde ikke reel metodefrihed for arbejdets udførelse.

Afgrænsning af lønmodtagerstatus og selvstændig erhvervsdrivende

Som virksomhed er det altid vigtigt at få afklaret konsulentens andre samarbejdspartners reelle status.

Statueres et tjenesteforhold og dermed et ansættelsesforhold har det store økonomiske konsekvenser. Virksomheden har nu pligt til at indeholde skat af ydelserne – og der skal også afregnes feriepenge. Der kan også være krav om betaling af løn under fravær på grund af sygdom og barsel.

Der vil altid skulle foretages en konkret vurdering af status som lønmodtager kontra (?) selvstændig erhvervsdrivende.

Det er også vigtigt at præcisere, at status kan ændre sig undervejs.

Indgås aftale med en selvstændig konsulent, der ved opstart af samarbejdet kun arbejder 5 timer om ugen – og derudover har mange andre kunder – er det ikke et ansættelsesforhold.

Men udvides samarbejdet og konsulenten bruger al sin tid på én kunde – har fast skrivebord hos virksomheden – kan samarbejdet undervejs have ændret karakter – og der vil være risiko for at konsulenten nu har status af lønmodtager.

Lønmodtager:

For at statuere lønmodtager, skal der foreligge et tjenesteforhold. Arbejdet udføres efter arbejdsgiverens anvisninger og instruks og for dennes regning og risiko.

Der kan lægges vægt på følgende:

  • Virksomheden har almindelig adgang til at fastsætte generelle og konkrete instrukser for arbejdets udførelse herunder udføre kontrol og tilsyn
  • Personen udelukkende eller i overvejende grad udfører arbejde for virksomheden
  • Der mellem virksomheden og personen er indgået aftale om løbende arbejdsydelser
  • Virksomheden har fastsat arbejdstiden
  • Der er aftalt opsigelsesvarsel
  • Vederlaget er beregnet som det er almindeligt i tjenesteforhold (timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord m.v.)
  • Vederlagte udbetales periodisk
  • Virksomheden afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet
  • Virksomheden afregner feriepenge, har givet funktionærlignende vilkår til personen.

Selvstændig erhvervsdrivende:

Selvstændig virksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko drives en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå overskud.

Virksomheden må ikke have et ganske underordnet omfang, og virksomheden skal udøves regelmæssig og ikke kun en helt kort tidsperiode.

Der kan lægges vægt på følgende:

  • Personen tilrettelægger, leder, fordeler og fører selv tilsyn med arbejdet uden anden instruks fra virksomheden end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre
  • Virksomhedens forpligtelse over for personen er begrænset til det enkelte ordreforhold
  • Personen er ikke på grund af ordren begrænset i sin adgang til samtidigt at udføre arbejde for andre.
  • Personen er økonomisk ansvarlig overfor virksomheden for arbejdets udførelse eller i øvrigt påtager sig en selvstændig økonomisk risiko
  • Personen har evt. selv ansat personale og er frit stillet mht. at antage medhjælp
  • Vederlaget betales efter regning, og betaling sker først fuldt ud, når arbejdet er udført som aftalt og evt. mangler afhjulpet
  • Indtjening modtages fra en ubestemt kreds af hvervgivere
  • Personens indkomst afhænger af evt. overskud
  • Personen ejer selv de anvendte redskaber, maskiner, værktøj o.lign.
  • Personen helt eller delvist leverer de materialer, der anvendes ved arbejdets udførelse
  • Personen i hht. momsloven er momsregistreret
  • Ansvaret for evt. ulykker under arbejdets udførelse påhviler personen.

Det vil altid være en konkret afvejning af de forskellige momenter, om der foreligger lønmodtagerstatus eller selvstændig erhvervsdrivende.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.