Hvordan er skatter og afgifter ved gaver og lån?

Gaver og lån i levende live

Som regel er gaver skatte- eller afgiftspligtige, hvis de overstiger det beløb, som man normalt giver af værdi ved den pågældende lejlighed. Får man således en gave med en usædvanlig høj værdi i forhold til, hvad man normalt giver ved den pågældende lejlighed, da er gaven skattepligtig.

Skrevet af advokat Peter Paldan Sørensen, Ret&Råd Bornholm

Artiklen er opdateret den 13. januar 2021.

I boafgiftslovens § 22 er der en undtagelse til dette udgangspunkt, idet en person afgiftsfrit kan give gaver, hvis samlede værdi indenfor et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på kr. 68.700,00 for 2021 hvis dette gives til afkom, stedbørn og deres afkom, forældre og andre nævnt specifikt i bestemmelsen. Til svigerbørn kan der betales indtil kr. 24.000,00. 

Værdien af alle gaver givet af samme person til samme person i kalenderåret må således ikke overstige kr. 68.700,00 i 2021. 
Gaver mellem ægtefæller, der ikke er fraseparerede, er afgiftsfrie, og der er således ikke den beløbsmæssige grænse. 

Gives der gaver udover de afgiftsfrie beløb skal der betales en afgift på henholdsvis 15% og 36,25% afhængig af, hvem der modtager gaven (gives gaven til stedforældre og/eller bedsteforældre udgør afgiften 36,25%).

Gives en gave af usædvanlig høj værdi til andre end de ovenfor nævnte gavemodtager, da skal der betales skat af værdien.

Ved gaver der overstiger sædvanlig værdi, givet mellem søskende eller ubeslægtede, skal der betales indkomstskat. Læs mere om arveforskud og gaver her.

Låner man et beløb og er renten under markedsrenten er denne ”rentefordel” principiel skattepligtig. 

Lån mellem de personer, der fremgår af boafgiftslovens § 22, hvor der ikke betales rente, der er rentefordelen ikke skattepligtig, hvis lånet udfærdiges som et såkaldt anfordringslån, også kaldet et familielån. 

Det er et lån, der formuleres således, at lånet helt eller delvist forfalder pr. anfordring. Det betyder, at långiver uden varsel kan kræve lånet indbetalt/indfriet. Læs mere om lån og fuldmagter på vores hjemmeside.

Når lånet er ydet kan låntager og långiver nedbringe lånet ved, at långiver hvert år (forudsat, at låntager og långiver er omfattet af boafgiftslovens § 22) nedbringe lånet ved, at långiver nedskriver hovedstolen med det beløb, som man afgiftsfrit kan give. 

En sådan låneordning kan være særdeles hensigtsmæssig eksempelvis mellem børn og forældre, da man derved nedbringer aktiverne i forældrenes senere dødsbo, og dermed også opnår en besparelse på 15%, svarende til boafgiften. Læs mere om dødsbobehandling her.

Man skal dog være særdeles opmærksom på, at man ikke i gældsbrevet på forhånd kan aftale, at gældsbrevet skal nedbringes med et skattefrit beløb hver år, da det vil være en omgåelse af reglerne.

Nedbringelse i form af gave må således ikke være aftalt på forhånd.

Man kan som långiver aftale, at det lånet anvendes til skal være særeje for låntager. 

I det omfang man har mulighed for at låne beløb til sine børn, bør man således overveje reglerne omkring anfordringslån etc.

Skrevet af advokat (H) Peter Paldan Sørensen, ved Ret&Råd Advokater Rønne og Ret&Råd Advokater Nexø. Har du spørgsmål til artiklen kan Peter kontaktes på tlf. 20 46 11 40 eller på mail til pps@ret-raad.dk. Har du spørgsmål til lån og pengegaver, kan du finde din lokale Ret&Råd advokat eller læse mere om anfordringslån på vores hjemmeside.