Betydningen af børnesagkyndige undersøgelser

I retssager om ophævelse af fælles forældremyndighed eller sager om et barns fremtidige bopæl ved forældrenes ophævelse af parforholdet, fastsætter Forældreansvarsloven, at barnets perspektiv skal belyses. Dette kan ske ved samtale med barnet, børnesagkyndig undersøgelse eller på anden måde, der belyser barnets perspektiv.

En samtale med barnet sker, hvor det vurderes, at barnet har en alder eller modenhed, der gør, at en samtale er hensigtsmæssig. I særlige tilfælde gennemføres med børn helt ned til 5-års alderen, men ofte går grænsen ved ca. 7 år. 

Samtalen ledes af en børnesagkyndig, hvor også dommeren eller en jurist fra Familieretshuset er til stede. Sagens parter og deres advokater har ingen adgang. 

Vurderes det, at barnets perspektiv er belyst tilstrækkelig på anden vis i form af udtalelser fra institutioner, dagpleje, skole mv., kan man undlade samtale med barnet.

I nogle sager bestemmes det, at der skal foretages en mere dybdegående undersøgelse omkring barnet, forinden retten afsiger dom i sagen. Det er Familieretshuset, der oplyser sagen og dermed i langt de fleste tilfælde dem, der beslutter, om en sådan børnesagkyndig undersøgelse skal gennemføres. I helt særlige tilfælde kan en dommer også beslutte at gennemføre en børnesagkyndig undersøgelse.

Afsluttende rapport

Familieretshuset og retten benytter sig normalt af faste børnesagkyndige, som har god erfaring med at gennemføre undersøgelser omkring barnet i samspil med forældrene. Dette sker normalt på forældrenes bopæl sammen med barnet gennem én eller flere iagttagelser, der herefter samles i en afsluttende rapport, der sendes til retten og parterne.

Med en sådan rapport i hånden, har dommeren et bedre udgangspunkt for at vurdere, hvilken løsning der vil være bedst for barnet.

Artiklen er revideret 19. november 2021.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

*” indikerer påkrævet felt

Name
Samtykke*
This field is for validation purposes and should be left unchanged.