Afgifter ved gave og død for folk der bor i udlandet

Ved at kombinere reglerne om skatte- og afgiftsfrihed for familielån og reglerne om afgiftsfrihed for arv fra udenlandskdanskere, vil der uden skat og afgift kunne overføres betydelige midler fra forældre i udlandet til børn i Danmark.

Gaver

Hovedreglen er, at afgifter ved gave beskattes som indkomst. For gaver fra nært beslægtede skal der betales gaveafgift med 15% for hvert beløb, der overstiger 69.500 kr. årligt (2022-tal).

En forældre kan gaveafgiftsfrit give gaver til hver af sine børn og børnebørn for 69.500 kr. årligt. Børn vil således fra hver af sine forældre årligt kunne modtage 69.500. afgiftsfrit som gave, eller fra dem begge i alt 139.000 kr. Det er lige meget, hvor gavegiver bor. Det afgørende for afgiftsfriheden er, at modtageren bor i Danmark.

Arv fra udenlandsdanskere

Der skal for arv fra afdøde, der var bosiddende i Danmark svares boafgift i Danmark. Der skal betales afgift af alt, hvad man arver uden hensyn til, hvor aktiverne befinder sig.

Af arv fra afdøde bosiddende i udlandet skal der ikke betales boafgift i Danmark. Afgørende for, hvor der skal betales afgift, er, hvor arveladeren har hjemsted på dødstidspunktet. Det er uden betydning, hvor arvingen har hjemsted på dødstidspunktet. Nationaliteten er uden betydning for afgiftspligten.

Arv, der falder fra forældre, der bor i udlandet, til børn, der bor i Danmark, pålægges ikke boafgift i Danmark. Dette gælder, selvom forældrene er danskere og har betydelig formue i Danmark.

Bor forældre i lande, hvor der ikke skal betales arveafgift, f.eks. i Sverige og visse kantoner i Schweiz, vil børnene som arvinger ikke skulle betale arveafgift af arven fra forældrene, selvom børnene bor i Danmark.

Rentefri forældrelån

Ved rentefri eller lavt forrentede familielån, det vil sige lån, der gives inden for kredsen af personer, der i henhold til gaveafgiftsreglerne vil kunne modtage gaver afgiftsfrit, vil låntager i henhold til fast skattepraksis hverken skulle betale skat eller gaveafgift af rentefordelen eller af lånets kapitaliserede værdi. Betingelsen er, at lånet ydes som et anfordringslån, det vil sige et lån, der forfalder på påkrav.

Når forældre yder et rentefrit anfordringslån til et barn, vil barnet således hverken skulle betale indkomstskat eller gaveafgift af rentefordelen eller af lånets kapitaliserede værdi. Et sådant lån kan ikke uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser ydes uden for familieforhold.

Skatte og afgiftsfrihed ved en kombination af familelån og arv fra udenlandskdanskere

Ved at kombinere reglerne om skatte- og afgiftsfriheden for rentefri familielån og reglerne om afgiftsfrihed for arv fra udenlandsdanskere, vil der uden skat og afgift kunne overføres betydelige beløb fra forældre i udlandet til børn i Danmark. Bemærk, at det er på et tidspunkt, hvor forældrene er i live og ikke først i forbindelse med, at arven efter dem skal fordeles ved deres død.

Skatte- og afgiftsfriheden skabes ved, at forældrene yder et rente- og afdragsfrit anfordringslån til børnene, der forfalder, når den længstlevende af forældrene dør. Børnene vil hverken skulle betale skat eller afgift af lånet.

Lånet kombineres med, at forældrene samtidig opretter et testamente, hvor børnene begunstiges i forhold til forældrenes øvrige arvinger med et beløb svarende til lånets størrelse, således at der sikres imod en uhensigtsmæssig skævdeling af arven.

Bor forældrene så i et land, hvori der ikke skal betales afgift af arv, vil forældrene med en rigtig formulering af dokumenterne skatte- og afgiftsfrit kunne overføre betydelige dele af deres opsparing til deres børn i Danmark.

Forældrene bør, før ordningen etableres, konsultere en advokat eller notar i det land, hvor de er bosiddende. Advokaten eller notaren vil kunne hjælpe med udarbejdelsen af testamente og kender til reglerne om arveafgift i det land, hvori forældrene er bosiddende.

En dansk advokat vil skulle udarbejde et rente- og afdragsfrie anfordringsgældsbrev, der forfalder ved långivernes død og de gavebreve, der vil skulle være knyttet til lånet.

Artiklen er revideret 19. november 2021.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.