Typisk fejl i et testamente

Læs om de almindelige fejl vi ser i testamenter, herunder uklar arvefordeling og manglende fremtidssikring. Det er vigtigt med et klart og grundigt testamente for at undgå arvetvister.

For at et testamente er gyldigt skal det oprettes enten for notaren (anbefales) eller under overværelse af to uvildige vidner.

Der gælder imidlertid ikke nogen materielle krav til, hvad der skal stå i testamentet. Som bobestyrer må det imidlertid konstateres, at en række af de arvetvister, der opstår i dødsbobehandlingen, opstår netop fordi testamentet ikke er udfærdiget klart og tydeligt.

Derfor: hvis du vælger at oprette et testamente, så gør dig selv, og ikke mindst dine arvinger, den tjeneste, at gøre det klart og grundigt. Nedenfor er nævnt nogle, af de fejl jeg typisk støder på i testamenter.

  • Der er ikke lavet en tilstrækkelig klar arvefordeling i testamentet. F.eks. er en arvings arv begrænset til tvangsarven, men der er ikke taget stilling til, hvorledes den overskydende restarv så skal fordeles mellem de øvrige arvinger.
  • Der er ikke taget stilling til, hvad der skal ske, hvis en arving eller legatar er afgået ved døden forinden testator.
  • Der er truffet bestemmelser om, at et bestemt aktiv, f.eks. en fast ejendom, skal tilfalde en bestemt arving, men der er ikke taget stilling til, hvad der skal ske, hvis ejendommen er solgt på tidspunktet for dødsfaldet, hvis arvingen ikke ønsker at udtage ejendommen, eller hvis ejendommens værdi overstiger det, arvingen skal modtage i henhold til testamentet.
  • Testamentet er ikke fremtidssikret, dvs. der er ikke taget stilling til, hvad der f.eks. skal ske, hvis de samlevende senere gifter sig eller hvis parterne får flere børn.
  • Der er rådet ud over testationskompetencen, f.eks. hvor en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo og derfor kun kan råde over halvparten af det uskiftede bo, har truffet bestemmelse om hele det uskiftede bos midler.
  • Der er truffet bestemmelse om særeje, men ikke taget stilling til, hvilken form for særeje, der ønskes, og om arvingerne skal kunne ændre dette særeje.
  • Der er oprettet testamente sammen med en samlever eller ægtefælle, men ikke i testamentet taget højde for, i hvilket omfang den længstlevende efter den førstafdødes død, skal kunne ændre testamente, samt om denne frit skal kunne give gave mv.
  • Der er ikke taget højde for tidligere oprettede testamenter,
  • Der er truffet bestemmelse om, at længstlevende ægtefælle skal sidde i uskiftet bo og hvordan arven skal fordeles, når længstlevende dør, men ikke taget højde for, hvordan arven skal fordeles hvis længstlevende skifter boet i levende live.
  • Der er ikke samtidig med oprettelse af testamente taget stilling til begunstigelse på forsikringer/pensioner. Bemærk, at begunstigelse ikke kan ske via testamente, men skal ske ved henvendelse til forsikringsselskabet/pensionsselskabet.

Har du spørgsmål til oprettelse af testamente eller til dødsbobehandling i øvrigt så kontakt din lokale Ret & Råd advokat.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.