Bobestyrer advokat til dødsbobehandling

Hvad betyder det, at en bobestyrer behandler et dødsbo? Og hvad koster det, hvis man skal have en advokat til at tage sig af dødsbobehandlingen? Få svarerne her, hvor Din Ret&Råd dødsboadvokat giver dig et overblik over, hvad bobestyrerbehandling af et dødsbo indebærer.

Hvad betyder det at boet behandles af en bobestyrer?

At dødsboet behandles som bobestyrerbo betyder, at boet enten behandles af en af Skifteretten udpeget autoriseret bobestyrer eller af en af afdøde i testamente anført bobestyrer.

En autoriseret bobestyrer er en erfaren dødsboadvokat, der udpeges af Skifteretten. Du kan på www.domstol.dk se, hvem der er autoriserede bobestyrer i afdødes retskreds.

En testamentsudpeget bobestyrer behøver ikke nødvendigvis at være advokat, men vil i langt de fleste tilfælde være det. Det kan f.eks. være en advokat, som afdøde har brugt gennem en længere årrække, eller en advokat som har et særligt kendskab til afdødes formueforhold, og som afdøde derfor har tillid til vil behandle boet hensigtsmæssigt.

Retsafgift og advokathonorar ved bobestyrerbehandling

Retsafgiften ved en bobestyrerbehandling er som i private skifter 1.500 kr. Hvis boets nettoformue overstiger 1,5 mio. kr., opkræves yderligere en afgift på 9.000 kr. ved boets afslutning. Advokathonoraret for behandlingen af et dødsbo er typisk det samme, hvad enten advokaten berigtiger boet som bobestyrer eller som advokat for de privatskiftende arvinger. Tal med din dødsboadvokat om honoraret forud for dødsbobehandlingen.

Bobestyrerens opgaver ved dødsbobehandlingen

Bobestyreren vil typisk indlede dødsbobehandlingen med et møde med boets arvinger. På mødet vil bobestyreren afklare dødsboets forventede forløb og afslutning.

Bobestyreren vil gennem dødsbobehandlingen løbende orientere arvingerne om alle væsentlige beslutninger.

Straks efter at proklamafristen er udløbet, vil bobestyreren indsende en åbningsstatus til Skifteretten og Skat. Du vil som arving modtage en kopi. En åbningsstatus er en formueopgørelse pr. dødsdagen.

I forbindelse med boets afslutning vil bobestyrer udarbejde en boopgørelse, som indeholder en redegørelse for, hvad der er sket og besluttet fra dødsfaldet og til boets afslutning, og indeholder en opstilling over boets aktiver/indtægter og passiver/gæld.

Den seneste skæringsdag, der kan anvendes i boopgørelsen, er 2-årsdagen for dødsfaldet. Medfører boets forhold, at boet ikke kan opgøres endeligt senest pr. 2-årsdagen, skal bobestyreren give skifteretten meddelelse herom samt nærmere redegøre for baggrunden. Det kan f.eks. være at boets ejendom ikke kan sælges. Skifteretten kan herefter bestemme, at skæringsdatoen udskydes.

Boopgørelsen skal senest 2 måneder efter skæringsdagen fremlægges til godkendelse på et afsluttende bomøde. Alle arvinger (kreditorer hvis boet er insolvent) vil blive indkaldt til bomødet.

Er dødsboet skattepligtigt vil der endvidere i forbindelse med indlevering af boopgørelsen blive udarbejdet en selvangivelse.