Hvorfor skal vi lave testamente, når vi er gift – og skal vi?

Mange ægtefæller kun med fællesbørn er ikke opmærksomme på at lovens udgangspunkt er, at børnene arver halvdelen og ægtefællen arver halvdelen. Ønsker I at ægtefællen skal arve mere end halvdelen, skal I oprette et testamente.

Langt de fleste ønsker at sikre deres ægtefælle mest muligt ved død. Mange er imidlertid ikke opmærksomme på, at det ikke er lovens udgangspunkt. Dermed har mange ikke et relevant alternativt til at sidde i uskiftet bo og kan dermed f.eks. ikke vælge at skifte der hvor der er skattefordele i dette. Hvis I som ægtefælle med fællesbørn ønsker at sikrer længstlevende mest muligt bør I oprette et testamente.

Hvor meget kan man begrænse børnenes arv, og hvor meget kan man sikre sin ægtefælle?

Børn og ægtefæller er såkaldte tvangsarvinger. Tvangsarven udgør ¼ af, hvad man efterlader sig – dvs. børnenes tvangsarv udgør 1/8 eller 12,5%. Efterlader du dog flere børn deler de de 12,5% ligeligt.

I kan kun begrænse børnenes arv, hvis I opretter et testamente.

Kan man begrænse børnenes arv endnu mere?

Hvis I ønsker en yderligere sikring kræver det at testamentet kombineres med en ægtepagt om ægtefællebegunstigende kombinationssæreje. Derved vil I kunne gøre længstlevendes del til særeje således længstlevende dels modtager sit eget særeje og dels 15/16 af førstafdødes formue, der gøres til delingsformue. Har I samme størrelse formue vil det betyde at længstlevende samlet modtager 31/32.

Hvordan kan man sikre, at børnene får det, som er tilbage?

Selvom man vælger, at ægtefællen skal arve så meget som muligt, betyder det ikke, at børnene dermed ikke i sidste ende får del i den formue, som måtte være tilbage, når ægtefællen dør. Medmindre I har bestemt andet, vil jeres fællesbørn arve den formue, som er tilbage, når længstlevende dør. Har I børn fra tidligere forhold, kan I – via et testamente – bestemme, at de og jeres evt. fællesbørn skal dele den formue, som er tilbage, når den sidste af jer dør.
Du kan altså med et testamente sikre din ægtefælle valgmuligheden mellem at sidde i uskiftet bo eller arve 15/16. Hvis testamentet kombineres med en ægtepagt om såkaldt kombinationssæreje vil længstlevende ægtefælle arve 31/32.

Valget mellem at sidde i uskiftet bo eller at skifte boet og modtage mest muligt tages når man står med dødsfaldet, og således konkret i forhold til alder, økonomi, skat mv. kan vurdere hvilken løsning der er bedst for længstlevende.

Med et testamente sikrer du altså, at din ægtefælle ikke bliver ”tvunget” til af økonomiske årsager at hensidde i uskiftet bo.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.