Et notartestamente er den sikreste løsning
Den bedste og sikreste løsning er at få oprettet testamentet som et notartestamente.
Nogle enkelte gange kan vi imidlertid ikke nå at få fat i notaren, og den næstbedste løsning er så at lade testamentet oprette i overværelse af to vidner.
Når man kontakter os for at få oprettet et testamente, vil vi altid sørge for, at testamentet så vidt muligt oprettes med notaren som vidne.
Fordele ved notartestamentet
Det giver sikkerhed for, at testamentet altid kommer frem ved dødsfald, idet testamentet i så fald bliver gemt i notarialarkivet, som altid bliver kontrolleret ved et dødsfald, og hvis notaren har været vidne, er man også sikker på, at der ikke kan rejses tvivl om, hvorvidt man helbredsmæssigt var i stand til at oprette testamentet, medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende.
Vidnetestamente som alternativ
Nogle enkelte gange kan vi imidlertid ikke nå at få fat i notaren, og den næstbedste løsning er så at lade testamentet oprette i overværelse af to vidner.
Krav til vidner
Disse vidner må naturligvis ikke være begunstigede i testamentet, og de skal underskrive en særlig erklæring i forbindelse med oprettelsen, hvorefter et sådant testamente godt være tilstrækkeligt.
Hvis man har mulighed for det, bør man dog undgå vidnetestamentet og i stedet anvende notartestamentet.
Nødtestamente i ekstreme tilfælde
I helt ekstreme tilfælde kan testamentet oprettes uden vidner som et nødtestamente, men det er kun gyldigt, hvis det ikke er muligt at nå at oprette testamentet på en af de andre måder.
Læs mere om Arv & Testamente og Nødtestamenter på vores hjemmeside.
