Bor man permanent i et andet land end der, hvor man blev gift, medfører det nogle juridiske udfordringer. Hvad skal jeg være opmærksom på ved udenlandske ægteskaber?
Overordnet kan man sige, at tre typiske problemstillinger melder sig:
- Er et ægteskab indgået i udlandet gyldigt i Danmark?
- Kan de danske domstole behandle eventuelle uenigheder?
- Hvilket lands regler gælder for ægtefællernes formueordning?
Har udenlandske ægteskaber gyldighed i Danmark?
Hvis du er dansk statsborger bosat i Danmark, men har indgået ægteskab i udlandet, bør du sørge for at registrere ægteskabet i Danmark.
Det gør du ved at henvende dig til folkeregisteret i den kommune, du bor i eller bosætter sig i. Du skal medbringe det originale vielsesdokument (eller have det klar, hvis det foregår online), når du henvender dig til kommunen. Hvis vielsen har fundet sted i et land inden for EØS eller i USA, Canada, Australien, New Zealand eller Tyrkiet, vil den originale vielsesattest normalt uden videre blive lagt til grund.
Har vielsen fundet sted i et mere eksotisk land, skal man ofte have vielsesdokumentets ægthed bekræftet. Du kan søge yderligere information om dette på Familieretshusets hjemmeside.
Kan uenigheder behandles af danske domstole?
Hvis mindst én af ægtefællerne bor i Danmark, kan sager om separation/skilsmisse eller sager om deling af et fællesbo iværksættes ved danske myndigheder (Familieretshuset) eller ved danske domstole (Familieretten og Skifteretten). Hvis sagsøgeren/initiativtageren til separationen eller skilsmissen bor her i landet, mens ægtefællen er flyttet, kræver det dog, at sagsøgeren/initiativtageren har boet i Danmark de sidste to år, eller tidligere har haft bopæl her.
Det er en god ide at tænke på jura, hvis man har forelsket sig i en ikke-dansk person og gifter sig i udlandet eller bosætter sig i udlandet.
Hvilket lands regler gælder for ægtefællernes formueordning?
Svaret på dette spørgsmål er af helt afgørende betydning for den enkelte ægtefælles retsstilling både under ægteskabet, og når ægteskabet hører op, uanset om det skyldes skilsmisse eller dødsfald.
Indtil 1. januar 2018 har det afgørende moment været, hvor manden i ægteskabet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse har varig bopæl. Dette var bestemt ikke en rimelig eller kønspolitisk korrekt løsning.
Den nuværende ægtefællelov giver for det første nogle langt tydeligere og mere meningsfyldte regler, hvor det afgørende først og fremmest er ægtefællernes fælles bopæl på tidspunktet for ægteskabets indgåelse. Hvis der ikke er en fælles bopæl, tager man hensyn til statsborgerskab og nationale tilknytningsforhold, og endelig er ægtefæller, der har boet her i landet de sidste fem år, omfattet af de danske regler.
Loven finder kun anvendelse på ægteskaber, der er indgået efter lovens ikrafttrædelse – altså 1. januar 2018, eller når der er forløbet fem år.Derfor vil der stadig være en række ægteskaber, hvor det er tvivlsomt, hvilket lands regler der gælder.
Imidlertid indeholder ægtefælleloven også en mulighed for, at ægtefæller ved ægtepagt kan aftale præcis, hvilket lands retsregler der gælder i deres ægteskab. Denne mulighed kan være særdeles relevant for at imødekomme en meget skæbnesvanger og måske utilsigtet konsekvens af at være af forskellig statsborgerskab eller af at have boet adskilt eller i udlandet en periode.
Der er derfor ekstra god grund til også at tænke på jura, hvis man har forelsket sig i en ikke-dansk person, hvis man gifter sig i udlandet eller bosætter sig i udlandet. I Ret&Råd har vi mange familieretsadvokater, som gerne rådgiver om disse spørgsmål, så du kan træffe den bedste beslutning i din situation.
Artiklen er oprindeligt bragt 1. december 2017, og den er redigeret 11. januar 2023.