En del af virksomhedsrådgivning er kontrakter og aftaler. Virksomhedens kontrakter og aftaler er det fundament som virksomheden drives på. Hvis ikke der er styr på dette fundament, kan det blive en bekostelig affære for virksomheden.
Få styr på dine kontrakter og aftaler
Udgangspunktet i Danmark er, at vi har aftalefrihed. Det betyder, at man frit kan aftale og indgå kontrakt om hvad man vil, og at mundtlige aftaler er lige så bindende som skriftlige. Men selv om der er aftalefrihed, er der alligevel lovgivning, der regulerer aftale- og kontraktforholdene inden for mange områder. Derfor kan du komme ud for at det, som er aftalt, kan vise sig at stride mod gældende lovgivning og dermed være ugyldigt.
Endvidere kan det ikke anbefales at indgå mundtlige aftaler, da det kan være vanskeligt at bevise en mundtlig aftale.
Når der indgås en aftale eller kontrakt, er det vigtigt at aftalen eller kontrakten, regulerer alle de væsentligste punkter for parterne, således at parterne har noget at forholde sig til, hvis der opstår tvivl eller uenigheder. Dette kan være med til at forebygge konflikter.
Som typiske eksempler på aftaler eller kontrakter kan nævnes:
- Ansættelseskontrakter
- Ejer-aftaler
- Leverandøraftaler
- Købsaftaler
- Lejekontrakter
- Salgs- og leveringsbetingelser
- Samarbejdsaftaler
Når parter indgår aftaler eller kontrakter, har parterne ofte svært ved at forestille sig, at man senere i forløbet kan blive uenige. Parterne har derfor også ofte svært ved tage fat i de mindre behagelige punkter i en aftale, såsom misligholdelse, opsigelse m.v.
Det er derfor en rigtig god ide at kontakte en advokat, inden man indgår vigtige aftaler eller kontrakter, således at man sikrer, at aftalen ”holder” eller kontrakten regulerer de nødvendige forhold, som kan blive aktuelle. Så sikrer du dog selv og din virksomhed mod ubehagelige overraskelser. Hvis du ikke har styr på aftalerne kan det få store økonomiske konsekvenser.
Læs mere om opsigelse af funktionær og opsigelsesvarsel
Har du et spørgsmål til vores advokater?
"*" indikerer påkrævede felter