Gældssanering

Gældssanering

Læs om gældssanering og bliv klogere på, hvordan Ret&Råds gældsspecialister, kan hjælpe dig godt videre.

Hos Ret&Råd har vi specialister i gældssaneringer og gældsrådgivning generelt. De kan vejlede dig, før du går ned med flaget. Gældsrådgivningen fra Ret&Råd vil kunne hjælpe dig til at få overblik over din gæld og hvilke muligheder, du har for at få bugt med gælden.

Hvornår kan jeg søge gældssanering?

I nogle tilfælde kan der søges om gældssanering gennem Skifteretten eller for København, Sø- og Handelsretten. Der er dog rimelig skrappe betingelser for dette, herunder til årsagen til og tidspunktet for gældens opståen.

Hvis du ønsker at søge gældssanering kan du finde blanket til ansøgningen og en vejledning på www.domstol.dk

Din gældsrådgiver vil også kunne hjælpe dig med at vurdere, om du umiddelbart opfylder betingelserne for gældssanering, og hvis det er tilfældet, kan advokaten ligeledes hjælpe dig med at søge om gældssanering. 

Selvom du ikke opfylder betingelserne for gældssanering, er det dog i de fleste tilfælde stadig muligt at komme gælden til livs med hjælp fra en gældsrådgiver. 

Hvad indebærer gældsrådgivning?

Opfylder du ikke betingelserne for gældssanering, vil gældsrådgiveren kunne hjælpe med at søge en frivillig ordning med kreditorerne, enten i form af en akkordordning (nedskrivning) eller en moratorieordning (udsættelse), så du alligevel kan få bugt med gælden. Advokaten vil i disse tilfælde overtage kontakten til kreditorerne. Derved undgår du at blive presset af kreditorerne til at foretage nogle forkerte beslutninger, som kan påvirke din og advokatens plan for afvikling af gælden.

Gældsrådgivningen fra Ret&Råd indebærer også, at du får gældsrådgivning om, hvad der vil ske i fogedretten, når sagen sendes dertil, samt hvad det betyder, at sagen anmeldes til RKI.

Har du et spørgsmål til vores advokater?

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Postnummer*
Tilmeld dig vores nyhedsbreve
Samtykke*
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.