Skade i arbejdstiden er arbejdsgivers ansvar
Hvis en arbejdstager har været ude for en ulykke i arbejdstiden, er der tale om en arbejdsskade – også selvom ulykken måske ikke direkte er forårsaget af særlige forhold på arbejdspladsen. Ulykken vil være omfattet af lov om arbejdsskadesikring, og arbejdsgivers lovpligtige arbejdsskadeforsikring skal dække erstatningskravet uanset, om arbejdsgiver kan bebrejdes noget i forhold til skaden.
Hvis ulykken skyldes en andens fejl eller forsømmelse, f.eks. arbejdsgivers, en kollega eller en helt tredje, kan skadelidte derudover rejse et erstatningskrav mod vedkommende.
Anmeldelse og behandling
En ulykke på arbejdspladsen bør altid anmeldes. Også selvom skadelidte ikke forventer, at få varige mén på længere sigt.
En arbejdsskade skal som hovedregel være sket som en arbejdsulykke. Det vil sige en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Skadelige påvirkninger over en kortere periode kan også opfylde betingelserne for at anerkende en hændelse efter loven.
Har du som skadelidte udviklet en skade eller sygdom som følge af længere tids skadelig påvirkning fra et arbejde, er der desuden mulighed for at få anerkendt skaden efter reglerne om erhvervssygdomme.
De skader, der kan anerkendes som arbejdsskader kan være både fysiske og psykiske skader. Hvis der konstateres en sammenhæng mellem ulykken og skaden, vil man som hovedregel få erstatning efter lovens regler.
En arbejdsskade skal anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og dette skal ske i umiddelbar tilknytning til arbejdsulykken, eller hurtigst muligt efter.
Frist for anmeldelse
Efter loven skal arbejdsgiver senest 14 dage efter første fraværsdag anmelde en arbejdsulykke. Hvis ulykken ikke har medført fravær, men det antages at skadelidte har krav på ydelser efter loven, skal arbejdsgiver også anmelde senest 14 dage efter ulykken.
Hvis arbejdsgiveren ikke foretager anmeldelse, kan skadelidtes læge eller skadelidte selv anmelde ulykken til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring går herefter i gang med at behandle sagen. De undersøger dels om der er sket en ulykke, der er omfattet af lovens område, og dels om skadelidte er blevet pådraget et erstatningsberettiget tab. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil holde arbejdsgiverens forsikringsselskab orienteret om sagen og dens resultat, men ofte vil arbejdsgiver ikke blive direkte involveret i sagens behandling.
Sagsbehandlingstiden hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan godt være langvarig. Det skyldes også, at der i de fleste situationer skal gå nogen tid, før man lægeligt kan vurdere, om en skade har givet varige mén.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indhenter alle relevante oplysninger om skadelidtes lægelige og indkomstmæssige forhold før og efter arbejdsulykken. De kan også bede om, at skadelidte bliver undersøgt af en eller flere speciallæger.
Husk at få dokumenteret gener
Efter arbejdsulykken er det generelt af stor betydning, at man som skadelidte løbende får dokumenteret de gener, man har fået som følge af arbejdsskaden. Det indebærer, at man skal sørge for at komme til læge, speciallæge, fysioterapeut m.v., dels for at blive behandlet for sine skader, men også så man efterfølgende kan bevise, at du som skadelidte f.eks. har været uarbejdsdygtig over en længere periode.
Skadelidte skal også være opmærksom på, at lægen noterer symptomer i journalen, også selvom det måske er gener, man forventer går over af sig selv i løbet af noget tid. Hvis det senere viser sig, atskaderne er varige, kan man på denne måde vise, at skaderne har været der ”fra starten” og altså skyldes arbejdsulykken.
Hvis der er tvivl om, hvordan eller hvorfor arbejdsulykken skete, skal skadelidte så vidt muligt prøve at samle informationer og dokumentation om dette. Det kan man f.eks. gøre ved at spørge til arbejdsgivers notater om ulykken, eller ved at gemme information om arbejdsgiverens efterfølgende håndtering af arbejdsulykken, f.eks. information til sikkerhedsudvalg m.v.
Hvis skadelidte har en privat ulykkesforsikring, vil denne i nogle tilfælde også betale erstatning, men mange private forsikringer er begrænset til fritidsulykker.
Hvad dækker arbejdsskadeforsikringen?
Efter en arbejdsulykke kan man som skadelidte under sagens behandling ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring få erstattet sine udgifter til sygebehandling og genoptræning, samt godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne. Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der fastsætter erstatning efter lovens regler. Læs mere om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og den vejledende méntabel på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside.
Man kan derimod ikke få erstatning for midlertidige tabsposter, det vil sige godtgørelse for svie og smerte i sygeperioden, samt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Hvis man som skadelidte skal have erstatning for disse poster, kræver det at arbejdsgiveren har haft et særligt ansvar for arbejdsulykken. Det er f.eks. ved ikke at give korrekt instruktion, eller ved ikke at tilrettelægge arbejdet sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Er man ikke tilfreds med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse, kan den ankes til Ankestyrelsen. Anke skal ske inden 4 uger fra afgørelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Krav mod ansvarlig skadevolder
I nogle tilfælde er andre personer skyld i arbejdsulykken. Skyldes arbejdsulykken fejl eller forsømmelser fra arbejdsgiver eller fra andre (f.eks. en kollega eller andre håndværkere på byggepladsen), kan man også kræve erstatning for personskade efter reglerne i erstatningsansvarsloven.
For at skadelidte kan få erstatning skal der være en erstatningsansvarlig. Det kan f.eks. være arbejdsgiver, ikke har givet en fyldestgørende instruktion eller ikke har sørget for at arbejdspladsen var indrettet forsvarligt. Det kan være en maskine eller et redskab, der ikke er i forsvarlig stand. Eksemplerne er mange.
Det er også en betingelse for at få erstatning for arbejdsulykken, at sygdomsperioden skyldes arbejdsskaden og ikke skyldes omstændigheder, der er sket i skadelidtes fritid eller f.eks. fejlbehandling på sygehuset.
Bevisbyrdekrav gælder skadelidte
Skadelidte skal være opmærksom på, at det er dig som skadelidt, der har bevisbyrden for, at f.eks. arbejdsgiver er erstatningsansvarlig. Dette bevisbyrdekrav gælder ikke for et erstatningskrav efter den lovpligtige arbejdsskadeforsikring.
Erstatningskravet behandles efter reglerne i erstatningsansvarsloven. Man kan ikke få erstatning for den samme skade 2 gange. Det betyder, at hvis skadelidte har fået en godtgørelse for varigt mén efter arbejdsskadesikringsloven, kan man ikke også få godtgørelse for varigt mén efter erstatningsansvarsloven. I det tilfælde går arbejdsskadesikringsloven altså forud for erstatningsansvarsloven.
Har du et spørgsmål til vores advokater?
"*" indikerer påkrævede felter
