Sager i Familieretshuset og Familieretten

Holder i hånd

Med det familieretlige system, er det primære fokus på barnets bedste. Systemet blev vedtaget af Folketinget i december 2018, og trådte i kraft den 1. april 2019.

Hovedformålet med det familieretlige system er at sætte barnet og dets behov i centrum, således at det er barnets og ikke forældrenes behov, der sættes i første række ved behandlingen af skilsmissesager. Dette skal være med til at sikre, at barnet kommer nemmere og mere nænsomt igennem skilsmissen. Systemet er i høj grad indrettet efter nutidens familieindretning.

Familieretshuset og visitering af sagerne

Alle familiesager, herunder sager om skilsmisse, starter i Familieretshuset. For at starte en sag op i Familieretshuset skal du sende en ansøgning til Familieretshuset via deres digitale selvbetjeningsløsning, hvorefter Familieretshuset screener og visiterer sagen til det korrekte sagsforløb – grønt, gult, eller rødt spor. Screeningen sker allerede ved ansøgningen om skilsmisse, hvor parterne skal svare på en række spørgsmål, som danner grundlag for, hvilket sagsforløb Familieretshuset visiterer til. Det er Familieretshuset, der vurderer og beslutter, hvordan sagen skal behandles.

  • Det grønne spor er enkle sager, hvor Familieretshuset vurderer, at familien ikke har behov for eller kun i meget begrænset omfang vil have behov for, at myndighederne skal involveres i sagen. Familieretshuset afgør disse sager. Eksempler på sådanne sager er sager om separation og skilsmisse.
  • Det gule spor er de mindre enkle sager. Dette vil være sager, hvor Familieretshuset vurderer, at der er en konflikt, som parterne har brug for hjælp og vejledning til at løse. Disse sager vil således have konfliktløsning, f.eks. mægling i fokus. De gule sager afgør Familieretshuset, som udgangspunkt, også.
  • Det røde spor er højkonfliktsager, hvor Familieretshuset vurderer, at familien har brug for omfattende hjælp og involvering fra myndighederne, dette for at sikre barnets bedste. De røde sager afgør Familieretten.

Familieretshuset er tilrettelagt på en sådan måde, at Familieretshuset træffer afgørelser ud fra, hvad der er bedst for barnet. Forældrene får vejledning om, hvad der er bedst for barnet, men får ikke rådgivning om deres retsstilling.

Familieretten

Hvis Familieretshuset ikke har kompetence til at træffe afgørelse i sagen eller vurderer, at sagen er særligt alvorlig, kan Familieretshuset vælge at sende sagen videre til Familieretten.

Dette er en afdeling i byretterne, som skal håndtere og træffe afgørelser i de sager, som Familieretshuset visiterer til det røde spor. Derudover skal Familieretten også træffe afgørelse i de sager, hvor der ikke kan findes en løsning i Familieretshuset. Familieretten vil sammen med sagens parter finde ud af, hvordan forløbet i retten bedst muligt tilpasses familiens situation.

På vores hjemmeside kan du læse mere om Separation & Skilsmisse og Børn, Samvær & Forældremyndighed.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?"popup"

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder