Ved at indgå aftale om solidarisk hæftelse risikerer du dermed at skulle betale for din meddebitors del af gælden – også efter en eventuel skilsmisse eller lignende.
Heri ligger, at overholder den ene part ikke sin del af afdragsordningen, kan kreditor, f.eks. banken eller kreditorforeningen, afkræve dig det fulde afdragsbeløb – og, ved misligholdelse af afdragene, den fulde gældspost.
Du risikerer således at skulle tilbagebetale ikke alene din egen andel af lånet, men også din meddebitors.
Du vil naturligvis så have et internt krav mod din meddebitor, men er denne insolvent, vil dette (i alt fald foreløbigt) være uden værdi.
Solidarisk hæftelse mellem ægtefæller
Mange er af den fejlagtige opfattelse, at ægtefæller hæfter for hinandens gæld. Dette er ikke korrekt.
Ægtefæller kommer som klar hovedregel kun til at hæfte for hinandens gæld, hvis gælden er stiftet i fællesskab – altså at begge ægtefæller har underskrevet som solidarisk hæftende debitorer.
Dette er forholdsvist almindeligt for mange at gøre.
Udgangspunktet vil her være, at I alene kan slippe fri af den solidariske hæftelse med kreditors samtykke til en overdragelse eller en opsplitning.
Det, at forudsætninger for den solidariske hæftelse bortfalder, f.eks. at I bliver separeret/skilt, ændrer altså ikke på kreditors ret til at fastholde den solidariske hæftelse.
At I internt f.eks. i forbindelse med bodelingen aftaler, at den ene af jer skal overtage lånet, frigør således ikke den anden part overfor kreditor, hvis ikke kreditor har godkendt debitorskiftet.
Over for kreditor vil I således, uanset jeres interne aftale, fortsat hæfte solidarisk. Dvs. undlader den ene ægtefælle at betale, eventuelt endda den ægtefælle der internt har påtaget sig lånet, vil kreditor fortsat kunne kræve skylden betalt af den anden ægtefælle fuld ud.
Kontakt
Spørgsmål og henvendelser vedrørende Ægteskab i øvrigt kan rettes til din lokale Ret&Råd advokat. Artiklen er skrevet af Anne Broksø, Ret&Råd København