Bodeling ved skilsmisse og separation
Hvis der er formuefællesskab i jeres ægteskab, skal der i forbindelse med separation eller skilsmisse ske en bodeling – en deling af jeres formue.
I skal altså dele den formue, som I hver især ejer pr. ophørsdagen. Ophørsdagen er den dag, hvor Familieretshuset har modtaget ansøgningen om separation eller skilsmisse, med mindre I aftaler en anden dato. De aktiver og den gæld, som I hver især har på ophørsdagen, indgår i bodelingen. Hvis jeres nettobodel – aktiver minus gæld -, er positiv, skal I dele jeres nettobodel med hinanden. Hvis jeres bodel er negativ, sker der ingen deling.
Hvis du fx ejer netto 2 mio. kr. og din ægtefælle ejer netto 1 mio. kr., får I hver 1,5 mio. kr.
Hvis du ejer netto 2 mio. kr. og din ægtefælles bodel er er negativ med 1 mio. kr., skal du dele din formue, mens der ikke sker en deling af din ægtefælles bodel. Du ender derfor med at have 1 mio. kr., og din ægtefælle ender med at have 0 kr.
Gaver givet op til skilsmissen – misbrugskrav
Nogle gange ser man, at den ene ægtefælle formindsker sin egen formue op mod en skilsmisse for at begrænse størrelsen af den formue, der skal deles med den anden ægtefælle.
Det kan eksempelvis være sket ved, at der er givet gaver til andre, fx til særbørn.
Hvis din ægtefælle på den måde har misbrugt rådigheden over sin formue og væsentligt reduceret jeres delingsformue, kan du efter lov om ægtefællers økonomiske forhold have krav på at blive stillet, som om gaverne ikke var givet og misbruget ikke havde fundet sted.
Hvis jeres samlede nettoformue fx havde været 4 mio. kr., hvoraf du ejede 2 mio. kr. og din ægtefælle 2 mio. kr., og din ægtefælle op mod skilsmissen forærede en lejlighed med en friværdi på 1 mio. kr. til sit særbarn, kan du have et misbrugskrav på 1. mio. kr., så du bliver stillet som om gaven ikke var givet.
Efter et sådant misbrugskrav vil du ende med at få de 2 mio. kr., som du skulle have haft, hvis gaven ikke var blevet givet. Uden misbrugskravet ville du kun få 1,5 mio. kr. svarende til halvdelen af den formue, der var tilbage efter gaven.
Hvis dit misbrugskrav overstiger delingsformuen, kan du have krav på at få den manglende del af kravet fra din ægtefælles eventuelle særeje, så du alligevel bliver stillet som om misbruget ikke havde fundet sted.
Tilbagegivelse af gaver
I nogle tilfælde vil det ikke være muligt at få dækket et misbrugskrav af hverken delingsformuen eller et særeje.
Hvis vi ændrer ovennævnte eksempel på den måde, at delingsformuen stadig havde været 4 mio. kr., men nu fordelt med 1 mio. kr. til dig og 3 mio. kr. til din ægtefælle, og din ægtefælle op mod skilsmissen forærede en lejlighed med en friværdi på 3 mio. kr. til sit særbarn, vil den tilbageblevne samlede formue kun være 1 mio. kr. Hvis gaven ikke havde været givet, ville du have haft et boslodskrav på 2 mio. kr., men da der kun er 1 mio. kr. tilbage af den samlede fælles formue, kan du ikke få dækket dit misbrugskrav ved bodelingen.
Selv om misbrugskrav, der på den måde ikke bliver dækket ved bodelingen, senere kan gøres gældende, er det ikke sikkert, at din tidligere ægtefælle nogensinde kommer til penge igen og dermed ikke sikkert, at du nogensinde får dækket dit krav.
Der er derfor i § 10 i lov om ægtefællers økonomiske forhold indført mulighed for, at den tredjemand, der har modtaget gaver, særbarnet i eksemplet, kan blive forpligtet til at gaverne tilbage.
De nærmere betingelser for, at du kan kræve, at gaven gives tilbage, er følgende:
- Gaven skal have medført en nærliggende risiko for, at du ikke vil kunne få dækket dine krav ved bodelingen
- Modtageren af gaven vidste eller burde have vidst, at der var en sådan nærliggende risiko
- Retssag om tilbagegivelse af gaven skal anlægges inden et år efter, at du har fået kendskab til gaven
- Retssagen skal desuden være anlagt inden 3 år efter, at gaven blev givet
Hvis disse betingelser er opfyldt, kan gavemodtager blive tvunget til at give gaven tilbage. Dette blev tilfældet i den dom, der er beskrevet nedenfor.
Dom af 21. november 2022 fra Retten i Lyngby
Så vidt vides har der indtil videre kun været én retssag om tilbagegivelse af gaver efter lov om ægtefællers økonomiske forhold § 10.
Retten i Lyngby afsagde den 21. november 2022 en dom, hvor to sønner blev dømt til at tilbagegive en lejlighed til deres far. Dommen blev ikke anket til landsretten.
Manden overdrog lejligheden til sine sønner kort tid efter, at hustruen var fraflyttet ægtefællernes fælles bolig og præcis samtidigt med, at hustruen indgav begæring om skilsmisse.
Retten lagde til grund, at sønnerne ikke havde erlagt et vederlag af samme værdi som lejligheden, og at der var et væsentligt gaveelement. Retten fandt desuden, at der var et gavemotiv i form af at holde lejligheden udenfor formuedelingen, og retten lagde bl.a. vægt på, at tidspunktet for overdragelsen var sammenfaldende med indgivelse af begæring om skilsmisse og lå kort tid efter hustruens fraflytning.
Retten lagde også vægt på, at der i delingsformuen ikke var væsentlige aktiver ud over lejligheden, og gaven derfor stod i klart misforhold til de øvrige aktiver i delingsformuen. Retten fandt derfor, at der var nærliggende risiko for, at hustruen ikke ville få dækket sine krav ved formuedelingen.
Retten lagde endelig til grund, at sønnerne var vidende om, at en skilsmisse var nært forestående.
I sagen var det desuden omtvistet om søgsmålsfristen på 1 år efter hustruens kendskab til gaven var overholdt. Retten fandt at fristen i den konkrete sag var overholdt.
Som dommen viser kan der altså være tilfælde, hvor den eneste mulighed, man har for at få sit krav dækket, kan være at anlægge en retssag om, at gaver skal tilbagegives.
Hvis du ønsker at anlægge en tilsvarende retssag mod modtageren af en gave, som din ægtefælle har givet op til jeres skilsmisse, er det dig, der skal bevise, at gaven har medført en nærliggende risiko for, at du ikke vil kunne få dækket dine krav ved bodelingen, og at gavens modtager vidste eller burde have vidst dette.
I den nævnte sag var det forholdsvis klart, at de betingelser var opfyldt, men det er noget, som du nøje skal overveje, inden du indgiver stævning.
Søgsmålsfrist på 1 år
Du skal desuden være meget opmærksom på de nævnte søgsmålsfrister. Søgsmålsfristen på 1 år fra dit kendskab til gaven kan synes som en lang frist, men i praksis kan du risikere, at du kan være nødt til at indgive stævning mod gavens modtager, før alle relevante oplysninger er endeligt afklarede. Hvis du ikke overholder de to frister, vil du ikke have mulighed for at kræve gaven tilbage.
Hvis du har mistanke om, at din ægtefælle har givet en gave, som kan gøre, at du enten har et misbrugskrav i forbindelse med bodelingen, eller at du skal kræve gaven tilbageleveret fra modtageren, bør du derfor forholdsvis hurtigt søge rådgivning hos en advokat.