Hvad siger loven om tvangsfuldbyrdelse?
Begrebet tvangsfuldbyrdelse er beskrevet i retsplejelovens § 538 om foretagelse af udlæg i bl.a. hus med henblik på at sætte huset til offentlig auktion og gøre sig betalt af auktionssummen.
Ejerskab og hæftelse for gæld
Er der flere ejere af huset, og det kun er den ene af ejerne, der har gæld, så kan der kun foretages udlæg i denne ene ejers såkaldte ideelle anpart af huset, og det er værd at bemærke, at hverken samlevende eller ægtefæller hæfter for hinandens gæld.
I ægteskabet kalder man det, at ægtefællerne har særråden og særhæftelse, hvilket betyder, at hver af ægtefællerne selv råder over egen formue og kun selv hæfter for egen stiftet gæld.
Hvis begge ejere hæfter for gælden, hvilket altid vil være tilfældet ved fx optagelse af lån i en kreditforening, så kan kreditforeningen som panthaver foretage udlæg i hele huset for terminsrestancerne, og i forlængelse heraf bede fogeden om at sætte huset på tvangsauktion.
Vigtige forhold at være opmærksom på
Du skal holde dig for øje:
- At udlæg kun kan foretages i dine egne aktiver.
- At der er en formodning om, at aktiver i din besiddelse tilhører dig, medmindre andet kan bevises.
- At hvis du har arvet huset eller overtaget det i forbindelse med en skilsmisse, så kan der foretages udlæg, selv hvis ejendomsretten (adkomsten) ikke er tinglyst endnu.
Konsekvenser ved udlæg i hus
Hvis der foretages udlæg i dit hus, så betyder det, at du mister rådigheden over den del, der er taget udlæg i. Du må altså ikke sælge eller forære denne del væk. I tilfælde af manglende betaling kan kreditor kræve, at huset sælges eller sættes på tvangsauktion for at inddrive gælden.
Er der tale om et reelt sameje, så kan der foretages udlæg i den del af aktivet /den ideelle anpart, der tilhører den af ejerne, der er skyldner.
Og er samejet et hus, kan udlægget tinglyses i skyldnerens andel af huset, og der er intet til hinder for, at anparten begæres solgt på tvangsauktion.
Aktuelle domme og deres betydning
For en kreditor eller panthaver er det ofte problematisk kun at kunne begære en anpart af et hus solgt på tvangsauktion, da der herved fortsat vil være en anden ejer af den anden ideelle anpart af huset.
Denne problemstilling har bl.a. betydet, at der gennem tiden har været en række afgørelser, hvor domstolene for nylig bl.a. har skullet tage stilling til, om en kreditforening, der havde udlæg i en ideel anpart af et hus kunne indhente accept fra et dødsbo som ejer af den anden ideelle anpart, og derved begære hele huset solgt på tvangsauktion. Svaret på dette spørgsmål kan læses i en nylig afsagt landsretsdom, der nåede frem til at nægte gennemførelse af tvangsauktion, da accept fra dødsboet ikke kunne udgøre det for/erstatte et udlæg i dødsboets anpart af huset.
Et andet eksempel hvor en kreditforening som udlægshaver havde udlæg i en ideel anpart af et hus og ønskede fogedens hjælp til at opløse ejernes sameje om huset for derefter at lade det sælge på frivillig auktion blev også nægtet af domstolene, og her med den begrundelse, at udlæg i et aktiv ikke som udgangspunkt derudover giver udlægshaver ret til at udøve en ejers ret over aktivet.
Sådanne sager har kreditforeninger og andre udlægshavere stor interesse i at få prøvet ved domstolene, da det sjældent er interessant for en køber på tvangsauktion at erhverve en ideel anpart af et hus, der så fremadrettet skal ejes og administreres sammen med den anden ejer.
Læs også Gældsrådgivning.
Tilmeld dig Ret&Råds nyhedsbreve og modtag artikler som denne.