I sommeren 2023 skrev jeg en artikel om identitetstyveri baseret på en byretssag og landsretssag, jeg havde ført nogle år før.
Endnu en sag om identitetstyveri
I en nyere sag fra efteråret 2023 var min klient blevet mødt med et krav fra et større inkassofirma baseret på, at han skulle have haft lejet en bil. Kravet fra inkassofirmaet vedrørte skader på bilen i forbindelse med kørslen, idet dele af selve kørslen tidligere var betalt af den pågældende lejer.
Min klient, der selv har bil, har aldrig haft lejet en bil (i Danmark) hos det pågældende firma og bestred derfor kravet. Han gjorde overfor firmaet gældende, at nogen havde anvendt en kopi af hans kørekort eller identitetsoplysninger i øvrigt.
På den pågældende faktura var anvendt en adresse i København, som min klient aldrig havde boet på, idet han boede på en anden adresse i København sammen med sin samleverske. Dette var offentlige tilgængelige oplysninger på fx krak.dk eller lignende.
Min klient måtte derfor formode, at den opgivne adresse i fakturaen var indsat eller oplyst af den, der havde begået identitetstyveriet.
Der blev øjeblikkelig indleveret begæring om politimæssig undersøgelse til Københavns Politi, der imidlertid indstillede efterforskningen på daværende tidspunkt begrundet i, at et identitetstyveri foretaget i februar 2022, hvor bilen skulle være lejet, ikke efter dagældende straffelov var strafbart!
På denne baggrund fastholdt inkassofirmaet kravet overfor klienten, der herefter rettede henvendelse til advokat.
Der blev udtaget stævning efter længere korrespondance med inkassofirmaet, og der blev herefter indleveret svarskrift med bilag bestående dels af anmeldelsen til Københavns Politi samt kvittering for modtagelse samt mailkorrespondancen netop vedrørende et identitetstyveri.
Inkassofirmaet blev opfordret til at fremlægge kopi af dokumentation, der efter GDPR-reglerne skulle være indhentet ved kundeforholdets oprettelse og herunder billeder af den pågældende, kopi af underskrifter eller lignende samt kopi af kørekort, alt sammen materiale, der normalt indhentes af en udlejer ved udlejning af biler.
I svarskriftet gjorde jeg på vegne af sagsøgte gældende, at identitetstyveri, det vil sige anvendelse af en falsk identitet, er inde i aftalelovens forstand ”stærk indsigelse” svarende til dokumentfalsk eller andre i aftalelovens forstand stærke indsigelser.
Kravet om frifindelse blev derfor fastholdt.
Det var særligt anført, at det var sagsøgers, det vil sige udlejer af bilen, forpligtelse til at sikre sig identiteten af lejeren og dette ved fremskaffelse af kopi af kørekortet og sikre, at dette også matchede den person, til hvem bilen blev udleveret og som underskrev lejeaftale ved oprettelse af kundeforholdet.
Udlejningsfirmaet blev samtidig opfordret til at oplyse, hvorledes rækken af faktura var blevet betalt, forudsætningsvist via mobilepay, netbanksoverførsel eller lignende og dokumentere, hvilken bank/bankkonto overførslen havde fundet sted fra, dette for at dokumentere, hvem biludlejningsfirmaet de facto havde haft udlejet/udlånt den pågældende bil til.
Alene på baggrund af svarskriftet hævede inkassofirmaet herefter sagen!
Det, der kan udledes af sagen, er, at det således godt kan betales sig at bestride krav, der rejses, uden at man selv har været lejer/bruger af en bil (eller andre effekter), og hvor fakturaen er udstedt med baggrund i et identitetstyveri.
Identitetstyveri skal således betragtes som i en af aftalelovens bestemmelser anført ”stærk indsigelse” og således, at man på denne baggrund vil kunne undlade, med rette, at betale uberettigede krav.
Øjeblikkelig handling
Kravet til en person, der modtager sådan en opkrævning vil derfor være, at man reagerer øjeblikkeligt og det vil sige, at indlevere anmodning til politiet om undersøgelse af identitetstyveriet, og sikrer sig dokumentation herfor, og at man ikke blot smider fakturaen ud, ”fordi den ikke vedkommer en”.
En øjeblikkelig handling vil således være en af forudsætningerne for at blive frifundet i en sag om identitetstyveri.
Find din lokale Ret&Råd Advokat her