Hurtighed
Kommunen har pligt til at behandle en ansøgning om hjælp så hurtigt som muligt. Dette betyder, at kommunen i yderste konsekvens kan blive erstatningsansvarlig for ikke at have behandlet en sag tilstrækkeligt hurtigt. Det kræver dog ganske grove fejl fra kommunens side.
Sagsbehandlingsfrister
Kommunerne har – også som følge af hurtighedsprincippet – pligt til at oplyse deres sagsbehandlingstider på hjemmesiden. Kommunen har ligeledes pligt til at oplyse, hvis fristen ikke kan overholdes i den konkrete sag.
Hvis borgeren har klaget over en afgørelse og Ankestyrelsen hjemviser sagen til fornyet behandling hos kommunen, har kommunen herefter pligt til at træffe ny afgørelse inden for samme frist, som den oprindelige afgørelse.
Hvis sagen igen påklages til Ankestyrelsen, skal Ankestyrelsen træffe den nye afgørelse indenfor 8 uger.
Vejledningspligt
Når en borgerkontakter kommunen for at få hjælp, det kan fx være i forbindelse med bevilling af hjælpemidler, tabt arbejdsfortjeneste til forældre mv., har kommunen pligt til at behandle henvendelsen i forhold til alle de støttemuligheder, der findes.
Kommunen må med andre ord ikke kun se isoleret på det, der er søgt om, men skal aktivt vejlede borgerne om muligheden for at indgive ansøgning om andre typer støtte, hvis oplysningerne i sagen tyder på, at der er et behov.
Vejledningspligten efter retssikkerhedsloven er vidtgående. Hvis kommunen i forbindelse med en ansøgning vedrørende et familiemedlem bliver opmærksom på, at et andet familiemedlem eventuelt også har ret til hjælp, har kommunen pligt til som minimum at vejlede det pågældende familiemedlem om muligheden for at indgive en ansøgning.
Ankestyrelsen har i en principmeddelelse 22-18 bl.a. anført, at en kommune har pligt til at behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning.
Herudover er det i overensstemmelse med god forvaltningsskik, at kommunen også vejleder på eget initiativ. Denne vejledning kan fx ske i forbindelse med bevilling af en anden ydelse. Det kræver dog – som Ankestyrelsen anfører – at kommunen i forvejen er i kontakt med borgeren.
Oplysningspligt
Det er også kommunen, der har pligt til at sørge for, at alt relevant materiale indhentes. Kommunen skal sikre, at sagen er oplyst i tilstrækkeligt omfang.
Det betyder fx at kommunen ikke blot i en sag kan henvise, at borgeren ikke har fremsendt tilstrækkelig dokumentation for at være berettiget til støtte/ydelse.
Også her må kommunen aktivt søge at indhente de relevante og nødvendige oplysninger.
Dette afholder dog ikke borgeren fra at skulle bidrage til sagsoplysningen, og ofte vil kommunen bede om samtykke til at indhente diverse oplysninger.
Hvis borgeren ikke vil give samtykke, kan kommune træffe afgørelse på det foreliggende grundlag.
Familievejledning
Hvis der er tale om en familie, hvor et barn har fået konstateret en funktionsnedsættelse, har kommunen pligt til at tilbyde familien familievejledning.
Familievejledningen skal tilbydes inden for tre måneder efter, kommunen har fået kendskab til, at barnets funktionsnedsættelse er konstateret.
Familievejlederen skal orientere forældrene om deres rettigheder og pligter.
Familievejledningen skal rumme et tilbud om formidling af kontakt til andre familier. Familievejledningen skal ligeledes indeholde oplysninger om relevante vidensmiljøer og handicaporganisationer og eventuelt sætte familien i kontakt med handicaporganisationer.
Læs mere om din ret til hjælp fra kommunen, og få hjælp af vores advokater, med speciale indenfor Socialret.