Børnefaglig undersøgelse efter Barnets Lov

Anbringelse

Indtil 1. januar 2024 skulle en kommune altid lave en børnefaglig undersøgelse, før der kunne iværksættes støtteforanstaltninger. Med Barnets Lov blev dette ændret.

En ny måde at arbejde på

Før Barnets Lov trådte i kraft 1. januar 2024, skulle kommunen altid udarbejde en børnefaglig undersøgelse, før der kunne sættes støtteforanstaltninger i gang.

Med Barnets Lov er reglerne ændret. Kommunen skal nu først lave en screening (§ 18). Screeningen er en vurdering af de oplysninger, kommunen har. Screeningen afgør, om sagen kan afsluttes, om der skal gives støtte direkte, eller om der er behov for en afdækning (§ 19) eller en fuld børnefaglig undersøgelse (§ 20).

De tre trin i Barnets Lov

I forhold til den tidligere bestemmelse i Serviceloven § 50, er der nu tre tydelige trin:

  1. Screening (§ 18)
    Kommunen vurderer sagen ud fra eksisterende oplysninger.
  2. Afdækning (§ 19)
    Hvis der mangler viden om bestemte forhold, f.eks. skolegang, sundhed eller sociale relationer, indhenter kommunen supplerende oplysninger uden at lave en fuld undersøgelse.
  3. Børnefaglig undersøgelse (§ 20)
    Bruges i alvorlige eller komplekse sager, f.eks. ved mistanke om overgreb, vold, eller hvis en anbringelse uden for hjemmet kan komme på tale.

Hvis sagen går videre til en børnefaglig undersøgelse, er formålet stadig at få et helhedsbillede af barnets situation, dvs. udvikling og trivsel, familie og netværk, skole/daginstitution, sundhed, fritid og relationer. Der er dog også kommet større fokus på ressourcerne hos barnet og familien – ikke kun udfordringerne.

Frister – hvor hurtigt skal kommunen handle?

En børnefaglig undersøgelse skal, ligesom før Barnets Lov, være afsluttet inden for 4 måneder fra det tidspunkt, hvor kommunen bliver opmærksom på barnets behov for støtte.

Hvis fristen ikke kan overholdes, skal kommunen lave en foreløbig vurdering inden for de 4 måneder og derefter færdiggøre undersøgelsen hurtigst muligt.

Familieinddragelse

I dag kan I som familie møde kommunen på forskellige måder:

  • I kan blive kontaktet om en screening, hvor kommunen vurderer sagen,
  • I kan opleve en afdækning, hvor kommunen indhenter oplysninger om bestemte områder, eller
  • I kan få besked om, at der laves en fuld børnefaglig undersøgelse, hvis sagen er alvorlig eller kompleks.

Fælles for alle trin er, at I som forældre og jeres barn skal inddrages, og at kommunen har pligt til at arbejde hurtigt og grundigt, så den rette støtte kan sættes ind.

Støtte

Med Barnets Lov er det ikke længere nødvendigt at udarbejde børnefaglig undersøgelse for at iværksætte støtte.

Videre følger det af Barnets Lov, at udgangspunktet er, at der nu kan iværksættes indsatser sideløbende med udarbejdelse af børnefaglig undersøgelse.

Vil du vide mere?

På vores hjemmeside kan du læse mere om Socialret, Støtte til børn eller Skole & Specialundervisning.

Hvis du har spørgsmål til Barnets Lov, har brug for hjælp til at gennemgå en børnefaglig undersøgelse, hjælp vedrørende støtte til børn/unge eller hjælp vedrørende tvangsanbringelser, kan du kontakte Kristine Schmidt Usterud, advokat ved Ret&Råd København.

Artiklen er bragt første gang 18. september 2019.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?"popup"

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder