Den børnefaglige undersøgelse
En børnefaglig undersøgelse er en undersøgelse, som kommunen skal opstarte, hvis kommunen vurderer, at der er et barn eller en ung, som har behov for støtte i sin hverdag.
Undersøgelsen udarbejdes i medfør af servicelovens § 50 og kaldes derfor også nogle gange for en § 50-undersøgelse.
Undersøgelsen skal iværksættes, lige så snart der foreligger oplysninger om, at barnet/den unge har behov for særlig støtte.
Den børnefaglige undersøgelse danner grundlag for, at kommunen kan bevilge støtte til en familie og er derfor nødvendig for at man kan iværksætte støtte til et barn og/eller en familie, som har behov for hjælp.
I nogle særlige tilfælde er det muligt at yde støtte til familien, før undersøgelsen er færdig, hvis der er et akut behov herfor af hensyn til barnet eller den unge, fx for at undgå, at barnets problemer forværres.
Som forælder kan det være skræmmende, hvis en kommunen begynder at tale om at lave en børnefaglige undersøgelse, da man som regel hører om børnefaglige undersøgelser i forbindelse med anbringelse af børn.
Det er dog vigtigt at understrege, at langt de fleste sager, hvor der laves en børnefaglig undersøgelse, ikke ender med en anbringelse, men i stedet ender med, at man kan få noget støtte i hjemmet, eventuel aflastning til barnet, støtte-kontaktperson eller andre af de støttemuligheder, som er nævnt i servicelovens § 52.
Undersøgelsen kan også munde ud i, at sagsbehandleren vurderer, at der ikke er grundlag for at iværksætte støtteforanstaltninger.
Hvordan skal en børnefaglig undersøgelse udarbejdes?
Af servicelovens § 50 fremgår, hvilke krav der stilles til udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse.
Disse betingelser er vigtige at kende, da det ikke er altid, at kommunen (sagsbehandleren) husker alle betingelserne, når de udarbejder undersøgelsen.
Udarbejdes i samarbejde med familien
Undersøgelsen skal efter reglerne så vidt muligt gennemføres i samarbejde med forældremyndighedsindehaver og den unge, som er fyldt 15 år. Der er dog ikke et egentlig samtykkekrav i forhold til undersøgelsen.
Undersøgelsen skal efter reglerne foregå så skånsomt som muligt og må ikke være mere omfattende end nødvendigt.
Børnesamtale
Det er også vigtigt, at barnet/den unge uanset alder inddrages i udarbejdelsen af undersøgelsen. Derfor er det en betingelse, at der skal være en børnesamtale med barnet/den unge undervejs i arbejdet.
Et barn/en ung har ret til at have en bisidder med til børnesamtalen. Det er være en voksen, som vedkommende er tryg ved, fx en pædagog eller en lærer. Der er også mulighed for at kontakte Børns Vilkår, som har en professionel bisidderordning.
Børnesamtalen kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaver, men i nogle tilfælde kan kommunen vurdere, at det er nødvendigt, at samtalen gennemføres uden samtykke, og uden at forældrene er til stede. Barnet/den unge har dog fortsat ret til en bisidder.
Undersøgelse af netværk
Herudover skal familiens netværk og ressourcer undersøges og beskrives i undersøgelsen. Denne del af undersøgelsen mangler erfaringsmæssigt ganske ofte, hvilket er ærgeligt. Det er nemlig vigtigt at få beskrevet ressourcer mv., da disse er af afgørende betydning for, hvilken støtte der skal iværksættes.
Oplysninger, der lægges til grund
Ud over at indhente oplysninger fra familien, vil sagsbehandleren også indhente oplysninger fra institution/skole, eventuelt hospital og andre relevante institutioner. I mange tilfælde har kommunen dog allerede de fleste relevante akter i sagen.
Der kan også blive tale om at afholde møder med de fagfolk, der har kontakt til barnet/den unge, samt at få en læge eller psykolog til at undersøge barnet. Dette er for at sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til at man kan træffe den rigtige afgørelse.
Vurdering
Når der er indhentet alle relevante oplysninger, skal sagsbehandleren komme med en begrundet stillingtagen til om og i givet fald hvilke støtteforanstaltninger, der skal iværksættes. Det skal også fremgå, hvordan familien stiller sig til disse støtteforanstaltninger.
Frist for udarbejdelse af undersøgelsen
Det fremgår af loven, at undersøgelsen skal være færdiggjort senest 4 måneder efter kommunen er blevet opmærksom på at barnet/den unge kan have behov for støtte.
Partshøring
Familien skal partshøres over undersøgelsen, og det er vigtigt, at man sikrer sig, at det sker. I den forbindelse er det vigtigt, at man nøje gennemgår alle de oplysninger, der er anført i dokumentet.
Erfaringsmæssigt er der ikke sjældent, at der er faktuelle fejl i det, der er anført. Hvis man finder faktuelle fejl, skal man påpege det og sørge for, at fejlene bliver rettet.
Der kan også være tale om, at der er anført noget, som ikke har støtte i sagens materiale. Der er eksempler på, at der om en forælder er anført en diagnose, som vedkommende ikke har fået stillet af en læge, men hvor det fx er noget forvaltningen læser ud af andre akter. Sådanne fejl skal naturligvis ikke blive i undersøgelsen.
Nogle kommuner mener, at man ikke kan rette i udkastet til undersøgelsen, og at det er tilstrækkeligt, at partshøringsbemærkningerne vedrørende de faktuelle fejl medtages til sidst i undersøgelsen, eller blot medtages i sagen.
Dette bør man ikke acceptere.
Sagsbehandlerens vurderinger kan derimod ikke rettes, selv om man er/kan være uenig heri.
Selv i de tilfælde, hvor vurderingen er, at der ikke er grundlag for at tildele støtte, er det vigtigt at sikre sig, at faktum er korrekt i undersøgelsen, da den på et senere tidspunkt kan komme til at danne grundlag for en ny vurdering, og hvor en eventuel ny sagsbehandler tager udgangspunkt i den (fejlagtige) børnefaglige undersøgelse.
Hvis du har spørgsmål til udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser, har brug for hjælp til at gennemgå en børnefaglig undersøgelse, hjælp vedrørende støtte til børn/unge eller hjælp vedrørende tvangsanbringelser, kan du kontakte advokat Kristine Schmidt Usterud, Ret&Råd København.