Er ægtefællernes samlede formue under kr. 950.000 (2026-tal), kan den efterladte ægtefælle få den samlede formue udleveret, uden at afdødes børn – både fællesbørn og særbørn – er berettiget til at modtage nogen form for arv (herunder tvangsarv).
Når formuen skal gøres op, medtages begge ægtefællers aktiver med fradrag af eventuelle gældsforpligtelser.
I beregningen skal også medregnes de livsforsikringer og pensioner, som den længstlevende ægtefælle får udbetalt i forbindelse med førstafdødes død. Længstlevendes egne pensioner og lignende rettigheder, som den længstlevende ægtefælle ville kunne udtage forlods ved et skifte, skal derimod ikke medregnes ved opgørelsen af suppleringsarven.
I en række tilfælde vil ægtefælleudlæg være et hensigtsmæssigt alternativ til et uskiftet bo
Det er vigtigt at være opmærksom på, at den længstlevende ægtefælle ved et ægtefælleudlæg (ligesom ved et uskiftet bo) overtager førstafdødes gæld. Derfor er det også her vigtigt at undersøge gældens omfang.
Modsat det uskiftede bo, skal den ægtefælle, der har overtaget boet efter sin afdøde ægtefælle efter reglen om ægtefælleudlæg, derimod ikke skifte med børnene i tilfælde af nyt ægteskab.
I en række tilfælde vil ægtefælleudlæg være et hensigtsmæssigt alternativ til et uskiftet bo. Kontakt din dødsboadvokat og drøft nærmere, hvad der er mest hensigtsmæssigt i din situation.
Retsafgift
Siden 1. oktober 2021 skal der ikke betales retsafgift ved ægtefælleudlæg.
Hvem arver længstlevende?
I relation til arven ved længstlevendes død, er der indført nye regler pr. 1. januar 2008 – de såkaldte regler om svogerskabsarv.
Herefter gælder, at hvis både førstafdøde og længstlevende efterlader sig livsarvinger (børn, børnebørn mv.), skal boet deles med halvdelen til hver ægtefælles livsarvinger.
Er der alene livsarvinger efter den længstlevende ægtefælle, arver længstlevendes livsarvinger det hele.
Er der alene livsarvinger efter den førstafdøde ægtefælle, skal boet deles med halvdelen til førstafdødes livsarvinger og halvdelen til længstlevendes slægtsarvinger.
Er der ingen slægtsarvinger efter længstlevende, arver førstafdødes livsarvinger det hele.
Er der ikke livsarvinger efter nogen af ægtefællerne, deles boet med halvdelen til hver ægtefælles slægtsarvinger.
Er der alene slægtsarvinger efter en af ægtefællerne, arver de det hele.
Du skal være opmærksom på, at reglerne om svogerskabsarv alene gælder, hvis ikke der er truffet anden bestemmelse ved testamente. Det vil sige, at reglerne om svogerskabsarv ikke er til hinder for, at længstlevende ægtefælle ved testamente råder over hele arven til fordel for dennes arvinger.
Vil du vide mere? Læs om Dødsbobehandling eller download brochuren Ved dødsfald.