Højesteret har den 17. juni 2025 afsagt dom i en sag, hvor en flygtning blev anklaget for dokumentmisbrug ved indrejse i Danmark, og hvor retten tog stilling til, om han var beskyttet af reglerne om retshjælp og asyl.
Flygtning anholdt ved grænsen for brug af andens id-kort
Sagen omhandlede en flygtning, som blev anholdt ved den dansk-tyske grænse i Kruså og sigtet for overtrædelse af straffelovens § 174 om dokumentmisbrug/personelfalsk, fordi han ved indrejsen i Danmark foreviste et id-kort, som var udstedt til en anden person. Ved anholdelsen oplyste han til politiet, at han var rejst fra Tyrkiet to måneder tidligere og ville besøge søskende i Danmark, og at han efterfølgende ville søge asyl i Tyskland. Han oplyste også, at han oprindeligt var flygtet fra Syrien, hvor han var efterlyst, fordi han var deserteret fra den syriske hær.
Straffesag om dokumentmisbrug førte til udvisning og fængsel
Han blev samme dag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han erkendte sig skyldig i dokumentmisbrug efter straffelovens § 174. Han blev idømt fængsel i 14 dage og udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Efter afsoning af dommen søgte han om asyl i Danmark, hvilket han efterfølgende fik.
Han fik herefter tilladelse til at anke dommen, selv om ankefristen var udløbet. Under ankesagens behandling forklarede han, at han for mange år siden var flygtet fra Syrien, og at han i mellemtiden havde opholdt sig i Tyrkiet, indtil han via en række europæiske lande endte i Danmark. Han havde ikke søgt asyl i andre lande forud for, at han kom til Danmark og senere søgte asyl.
Landsretten fandt, at hans brug af en anden persons id-kort ved sin indrejse i Danmark ikke var straffri efter Flygtningekonventionens artikel 31, stk. 1, og stadfæstede byrettens dom med den ændring, at indrejseforbuddet blev nedsat til 4 år.
Højesteret vurderer om flygtning dokumentmisbrug er strafbar
Spørgsmålet for Højesteret var, hvorvidt han kunne straffes for sin brug af en andens id-kort, eller om det fulgte af Flygtningekonventionens art. 31, stk. 1, at han var straffri.
Højesteret lagde efter udlændingemyndighedernes afgørelse om at give ham asyl til grund, at han uanset sine ophold i Tyrkiet og Grækenland efter sin udrejse af Syrien måtte anses for at være kommet ”direkte” fra et område, hvor hans liv eller frihed var truet, jf. Flygtningekonventionens artikel 31, stk. 1. Det gjorde i relation til Flygtningekonventionen ikke nogen forskel, at han forinden indrejsen havde transitophold i Spanien, Frankrig, Belgien og Tyskland. Højesteret fandt, at han også opfyldte de øvrige betingelser for at være omfattet af Flygtningekonventionens artikel 31. stk. 1.
Højesteret fandt på denne baggrund, at hans brug af en anden persons id-kort ved indrejsen i Danmark var omfattet af Flygtningekonventionens artikel 31, stk. 1, og at handlingen herefter ikke var retsstridig (strafbar) efter straffelovens § 174, hvorfor han blev frifundet.
Dommen viser at flygtninge kan være beskyttet ved brug af falsk id
Højesterets dom viser, at Flygtningekonventionens artikel 31, stk. 1, rummer en bred beskyttelse af flygtninge, hvis de i forbindelse med deres indrejse til et land, hvor de efterfølgende søger asyl, gør brug af et falsk dokument.