Hvordan skal boet behandles?
Et dødsbo kan behandles på flere forskellige måder. Arvingerne skal som det første beslutte, hvordan boet efter den afdøde skal behandles. Det mest normale er et privat skifte:
Ved privat skifte skal arvingerne selv i enighed, og ofte med bistand af en advokat, træffe beslutninger om dødsboets behandling og arvefordeling, og rettidigt indsende de nødvendige opgørelser til Skifteretten og SKAT.
En anden mulighed er, at boet behandles som bobestyrerbo.
Ved bobestyrerbo udpeges en advokat, som sørger for alle de praktiske ting, herunder indsendelse af opgørelser i rette tid til Skifteretten og SKAT. En bobestyrer sørger for at inddrage arvingerne i væsentlige spørgsmål vedrørende boet, og er arvingerne uenige, træffer bobestyreren en beslutning, som kan indbringes for Skifteretten.
Hvad sker der med afdødes aktiver?
Alt hvad afdøde ejer skal enten bortskaffes, sælges eller fordeles mellem arvingerne.
Indtil skifteretten har taget stilling til, hvordan boet skal behandles, skal de pårørende sørge for, at afdødes værdier bliver opbevaret på betryggende vis. Inden da må familien ikke begynde at dele eller sælge afdødes ting eller betale regninger. Behandles boet som et privat skifte, skal arvingerne stå for dette, evt. i samarbejde med advokat.
For at arvingerne kan vælge privat skifte, er der en række krav, som skal være opfyldt:
- Hvis ikke mindst én af arvingerne er bosat i Danmark, stilles der krav om sikkerhed for boafgifternes betaling. Såfremt der er en eller flere arvinger, som er bosat i udlandet, kan denne/de repræsenteres ved arvingen(erne), der er bosat i Danmark.
- Hvis der foreligger et testamente, så må der ikke her været nævnt, at boet skal behandles af en bobestyrer.
- Arvingerne skal være enige om, at der skal ske et privat skifte. Dette gælder samtlige arvinger. Hvis blot én ønsker, at boet skal skiftes ved bobestyrer, kan der ikke ske privat skifte.
- Der skal være enighed om, hvordan boet skal behandles. Altså skal der være enighed arvingerne imellem om fordeling og salg af afdødes formue og ejendele.
- Der er et krav om myndighed og solvens hos mindst én af arvingerne. Dette underskrives ved en solvenserklæring.
- Såfremt en arving ikke er myndig, skal denne have en skifteværge.
- Der er krav om, at boet er solvent (så det kan honorere dets gæld). Såfremt dette ikke er tilfældet, skal boet behandles af en bobestyrer.
Behandling af boet ved bobestyrer
Behandles boet som et bobestyrerbo, vil bobestyreren stå for dette, herunder at få værdiansat aktiverne og at meddele skattemyndighederne, hvis der foretages arveudlæg.
En bobestyrer overtager behandlingen af boet hvis:
- Arvingerne ønsker det.
- Arvingerne ikke er enige om behandlingen af boet.
- Afdøde har bestemt dette i sit testamente.
- Boet er insolvent (ikke kan betale sin gæld)
- Der ikke mindst er én solvent og myndig arving.
Der ingen arvinger er eller der er usikkerhed herom.
Bebestyren udpeges af Skifteretten, såfremt afdøde ikke har udpeget eller bestemt en bobestyrer i sit testamente. I tilfælde hvor afdøde har udpeget en bestemt bobestyrer, kan arvingerne ikke pege på en anden bobestyrer. I alle andre tilfælde vil det være muligt for arvingerne at ønske en bestemt bobestyrer.
Bobestyren har bemyndigelse til at træffe afgørelser i forhold til dødsboet. Det vil dog være normal kutyme, at bobestyreren orienterer arvingerne om sine afgørelser.
Det er bobestyrens opgave og forpligtelse at sørge for den bedste og hurtigste behandling af dødsboet. En behandling med bobestyrer har den samme retsafgift som ved privat skifte.
Behandles boet som et bobestyrerbo vil bobestyreren stå for dette, herunder at få værdiansat aktiverne og at meddele skattemyndighederne, hvis der foretages arveudlæg.
Uskiftet bo
Såfremt afdøde efterlader sin ægtefælle, vil der ofte være mulighed for, at den efterladte ægtefælle kan sidde i uskiftet bo. Der er selvfølgelig en række forhold, der skal være opfyldt, før man kan sidde i uskiftet bo. I visse situationer kan det være uhensigtsmæssigt af hensyn til afgifter og skat. Det er derfor vigtigt at rette kontakt til en rådgiver desangående – for har man først bedt om at sidde i uskiftet bo, så “fanger bordet” og der er ingen tilbagetrædelsesret.
Kontakt Advokat Anne Broksø, Ret&Råd København på tlf. 70 70 50 15, eller e-mail: abr@ret-raad.dk og få nærmere vejledning herom.
Bo- og gaveafgifter
I privat boskifte og ved bebestyrer er afgiften 1.500 kr. Dog med et tillæg på 9.000 kr., såfremt boets værdier overstiger 1,5 mio. kr.
Boafgift
Når der er sket skifte af boet, skal der som udgangspunkt betales følgende afgifter til staten:
Ægtefæller ingen afgift.
Børn og forældre, stedbørn og visse plejebørn og samlevende, hvor samlivet har været i mindst to år eller der er fællesbarn skal betale 15 % i afgift.
Alle andre arvinger skal betale en tillægsafgift på 25 % (altså en samlet afgift på 36 ¼ %):
En afdød har et bundfradrag ved beregning af boafgifterne. Fradraget fratrækkes inden boafgiften beregnes. I 2022 udgør fradraget 312.500 kr.
Gaver
Hver ægtefælle kan give en modtager 69.500 kr. (2022-tal) årligt til opad- og nedadgående arvinger – forældre, børn, børnebarn, oldebørn etc. Beløbet kan lige ledes gives til samlevere, hvor der har været fælles bopæl i min. 2 år. Et barns ægtefælle kan modtage 24.300 kr. (2022-tal) årligt fra hver svigerforældre, før der skal betales afgift.
Såfremt gaven overstiger ovennævnte beløb, betales der en afgift på 15 % af det beløb, der overstiger grænsen. I mellem ægtefæller er gaver afgiftsfrie.
Ovenstående er kun gældende for de nævnte parter. For alle andre, herunder søskende, skal der betales betales normal indkomstskat. Dog er der en undtagelse for gaver til velgørende foreninger og organisationer. Hér kan der gives 17.200 kr. pr. år. (2022-tal). Beløbet er fradragsberettiget.
Hvad hvis afdøde har gæld?
Hvis afdøde har gæld eller lån, som ikke er betalt, så skal disse indfries, så vidt dette er muligt. Derfor indrykker man et såkaldt proklama i Statstidende, således at afdødes kreditorer kan gøre deres krav gældende over for dødsboet.
Hvis boet er insolvent
Hvis boet ikke kan betale dets gæld, og denne således overstiger de aktiver, der er i boet, er boet insolvent. Det betyder, at arvingerne ikke modtager noget efter afdøde. Arvingerne skal dog passe meget på, de ikke kommer til at hæfte for hele boets gæld. Der er mulighed for at træde tilbage herfor, men reglerne herom er ret firkantede og derfor er det meget vigtigt, man straks tager kontakt til en advokat, der kan hjælpe hermed, så man ikke lige pludselig kommer til at hænge på hele gælden. Er boet insolvent hæfter den, der har bestilt begravelsen herfor.
Afgiften for et insolvent bo er som udgangspunkt 1.500 kr., medmindre boet afsluttes efter KL § 143.
Skal vi vælge at få hjælp fra en advokat?
I perioden efter at afdøde er gået bort, er der mange praktiske ting, der skal ordnes i form af begravelse, bedemand, sammenkomst mm. og der er ofte ikke meget overskud til det juridiske arbejde, som er påkrævet. Selv om arvingerne er enige om udlæg af aktiver eller arven i øvrigt, vil det ofte være hensigtsmæssigt at få en advokat involveret i sagen i forhold til at skabe ro og tryghed i processen.
Uanset om boet skal behandles som privat skifte eller som bobestyrerbo, kan advokat Anne Broksø bistå jer og hjælpe med at få styr på arven og dødsboet.