Konflikter er noget vi jævnligt kommer ud for, det være sig både på arbejdspladser, i foreninger, privat og i andre sammenhænge. Det siges, konflikter er et livsvilkår og det gode er, at jo flere vi løser, desto bedre bliver vi til at løse dem, fordi vi har fået erfaring med, hvordan vi løser dem. Det vigtige i den forbindelse er at løse dem på en god måde – for alle involverede parter.
Når samarbejdet mellem ejerforeninger går skævt
Der kan opstå uoverensstemmelser f.eks, når en eller flere ejerforeninger deler en gård eller har et fællesareal. I denne situation, vil foreningerne sædvanligvis i fællesskab have oprettet et gårdlaug og besluttet, hvilke retningslinjer, der skal gælde for området.
Uagtet dette kan der opstå situationer, hvor nogle beboere ikke overholder disse retningslinjer. Det vil betyde at det ikke er gårdlauget, der skal tale med den pågældende, men derimod bestyrelsen i den ejerforening, hvor den pågældende bor.
Nogle gange kan et samarbejde mellem 2 ejerforeninger, der skal arbejde sammen være vanskeligt og konfliktfyldt.
Andre gange kan det være svært i selve bestyrelsen og her kan der også opstå konflikter, som bestyrelsen er nødt til at løse, for at få samarbejdet til at fungere og arbejdet løst til ejerforeningens og dermed beboerne bedste.
Hvordan løser man denne type konflikter bedst muligt?
For at kunne det, er det nødvendigt at vide, hvordan en konflikt kan eskalere og særligt hvordan man kan deeskalere den.
Konflikttrappen og konfliktens udvikling
Konflikttrappen viser, hvordan mønsteret i en konflikt er, hvornår en uenighed mellem parterne bliver til en konflikt og den viser udviklingen i en konflikt. Den illustrerer, at i starten kan parterne tale sammen om deres uenighed og fokus holdes på sagen, selvom parterne argumenterer, er fokus på sagen og det er muligt at finde en løsning også selvom nogle begynder at handle uden at tage hensyn til den anden part.
Næste trin er, at fokus ændrer karakter, fra at handle om problemet bliver det personfikseret. Problemet vokser, der kommer nye til og til sidst opgiver man helt kommunikationen med hinanden.
Her vil det forsat være muligt at finde en løsning, nogle gange er der nødvendigt at hente få hjælp fra en konfliktmægler, så parterne kan komme tilbage til at holde fokus på konflikten og blive løsningsorienteret.
Sidste trin er, at parterne ser hinanden som fjender, det kan i værste fald kommer til udtryk på verbalt og fysisk vis.
Er konflikten nået dette trin, der det nødvendigt at hente hjælp ude fra i form af en konfliktmægler, der kan få parterne til at tale sammen igen.
Det er vigtigt, når man ser konflikterne i foreningen eskalere, at man er bevidst om at komme ned ad konflikttrappen igen.
Den kan gøres på forskellige måder.
Fælles forståelse og sprog omkring konflikten
Hvis alle parter kender konflikttrappen, kan der skabes en fælles forståelse, hvor på trappen konflikten er. Dermed kan der være et fælles sprog, der gør at man kan holde fokus på at adskille problemet fra personerne, fordi det er problemet, der er kernen og som skal løses.
Man har også en forståelse for hvornår man skal sætte ind og hvordan.
En måde er at være opmærksom på sit eget sprogbrug, for ændre man det. vil det have en afsmittende effekt og på den vis, kan deeskaleringen begynde. Dette uafhængigt af om begge parter kender konflikttrappen.
Sprogets betydning i konflikter
Anvendelse af sproget er en vigtig del af konflikthåndteringen.
Sproget kan være aggressivt, det vil sige truende, med anvendelse af sarkasme, et eksempel kan være, ”det er jo latterligt”.
Det kan også være submissivt, det vil sige overgivende, et eksempel kan være ”det gør skam ikke noget”. Et sådan sprogbrug kan på den korte bane virke konfliktnedtrappende, men vil ofte få konflikten til at blusse op igen.
Sproget kan også være assertorisk, det vil sige åbent, respektfuldt, et eksempel kunne være ”jeg mener… hvad mener du?”
Ved anvendelse af et åbent sprog, viser det, at man står ved sine egne/ejerforeningens meningen men den anden parts mening og opfattelse er også vigtig. En sådan indstilling og bevidst sproganvendelse vil medvirke til at konflikten nedtrappes, da der vil komme fokus på emnet og ikke personerne. Det medfører at man kommer ned på de laveste trin på konflikttrappen og en løsning vil være lettere at finde.
Inkluderende og optrappende ordvalg
I relation til sprog er det også vigtig at have fokus på, at nogle ord er inkluderende og dermed kan hjælpe i tilspidsede situation, det er ord som: ja og og. Andre ord som for eksempel: men, nej, aldrig vil i stedet være med at optrappe en konflikt.
Kropssprog og adfærd i konflikthåndtering
Parternes fremtoning og adfærd er også en vigtig del af konflikthåndtering, de ovenfor 3 nævnte typer kan også anvendelse i relation til adfærd.
Der er vigtigt, at der er sammenhæng mellem det sprog man anvender og ens fremtoning, fordi det hører med til en god konflikthåndtering.
Vigtige principper for god konflikthåndtering
I forbindelse med konflikthåndtering der det derfor vigtigt, at
- Vise respekt
- Lade den anden part tale ud
- Lytte opmærksomt
- Være opmærksom på sin fysiske fremtoning
- Være opmærksom på sit sprogbrug
- Vær bevidst om at få deeskaleret en konflikt
Ved at være opmærksom på disse få redskaber vil man til enhver tid i mange sammenhæng kunne, dvs både internt i foreningerne og mellem foreningerne, kunne lave en effektiv konflikthåndtering og få en konflikt ned på et leje, hvor det er muligt for at finde en løsning, der for alle parter, gerne skulle være god og optimalt ende i en win win situation.