Ulykkelig konkurssag: Gør dit for at sikre dig og din ægtefælle mod dine kreditorer

Med rettidig omhu kan man undgå uheldige økonomiske situationer efter konkurs. Som vi skal se i denne konkrete sag, kan det få alvorlige konsekvenser

Den bedste måde at illustrere behovet for at sikre sig i tilfælde af konkurs er at tage udgangspunkt i en sag, som vi har behandlet i Ret&Råd. Da manden uventet døde, måtte hustruen og børnene gå fra hus og hjem – men det kunne være undgået, hvis du sikrer dig og din ægtefælle mod dine kreditorer ved konkurs.

I den tragiske sag var manden gået konkurs med sin virksomhed. Han havde som følge af konkursen gæld til Skattestyrelsen. Ægtefællerne ejede sammen en andelsbolig, hvor de ejede 50% hver.

Da manden omkom ved en arbejdsulykke, blev dødsboet skiftet. På grund af hans gæld var dødsboet insolvent, da gælden oversteg værdierne i dødsboet. Gælden til Skattestyrelsen var 1.200.000 kr. Andelsboligens værdi var 800.000 kr., således at mandens halvdel var kr. 400.000. Skattestyrelsen havde krav på, at gælden blev indfriet af midlerne i dødsboet.

Delingsformue ved ægteskab

Reglerne indebærer, at man som ægtefæller har delingsformue i ægteskabet, hvilket betyder, at ægtefællen skal dele sin positive bodel med dødsboet. Da ægtefællen ejede halvdelen af andelsboligen, følger det er reglen, at hun skulle aflevere boslod til dødsboet på kr. 200.000.

Dødsboet har herefter aktiver svarende til 200.000 fra ægtefællen og mandens egen halvdel af andelsboligen på 400.000. Boets havde samlet aktiver for 600.000 kr., som skulle betales af på gælden til Skattestyrelsen.

Realiteten var, at ¾ af andelsboligens værdi skulle betales til Skattestyrelsen kontant. Da ægtefællen ikke havde 600.000 kr. kontant og ikke kunne låne 600.000 kr. i banken, var hun nødsaget til at sælge andelsboligen.

Ægtepagt

Denne situation er uhensigtsmæssig for ægtefællen og kunne være undgået. Ægtefællerne burde have overvejet at oprette ægtepagt med særeje. Ved at etablere særeje på hustruens halvdel af andelsboligen kunne hun undgå at skulle betale boslod til mandens dødsbo og dermed til Skattestyrelsen.

Overdragelse af aktiver

Manden kunne endvidere have overdraget sin halvdel af andelsboligen til hustruen og etableret særeje på hele værdien af andelsboligen. I så fald ville hustruen kunne beholde hele andelsboligen og dermed have sikret familiens bolig.

Særhæften

Hustruen hæfter ikke for mandens gæld. Det er alene dødsboet, der hæfter for gælden.

Hvis der ikke er aktiver i dødsboet, opnår Skattestyrelsen ingen betaling på gælden.

Konsekvenser ved særeje

Både etablering af særeje og overdragelse af andelsboligen har juridiske konsekvenser for manden i tilfælde af skilsmisse. Der er regler, som er vigtige ved etablering af denne konstruktion.

Den solvente ægtefælles død

Hvordan ville situationen have set ud, hvis hustruen var død før manden?

Hustruen ville skulle betale boslod på 200.000 kr. til mandens dødsbo. Derudover ville manden arve efter sin hustru. Efter arvelovens regler skal han arve halvdelen af værdien i dødsboet – hustruens dødsbo har aktiver svarende til 200.000 efter betaling af boslod til manden. Arven til manden udgør kr. 100.000. Manden har samlet modtaget boslod 200.000 og arv kr. 100.000 i alt kr. 300.000. Beløbet betales til Skattestyrelsen som afdrag på gælden.

Arveafkald

Manden kunne med fordel have givet afkald på arv efter ægtefællen. I så fald ville han ikke have modtaget arv på 100.000 kr., som går til Skattestyrelsen. Ved etablering af ægtepagt på hustruens andel af andelsboligen, ville manden ikke have modtaget boslod på kr. 200.000. Midlerne i dødsboet ville være tilfaldet børnene eller andre arvinger. Det er kun muligt at give forhåndsafkald på arv, når man har kreditorer.

Kreditorbeskyttelse

Alternativt er det muligt at foretage kreditorbeskyttelse af arven til manden. I så fald er arven undtaget fra, at Skattestyrelsen kan søge gælden betalt med de arvede midler. Kreditorbeskyttelse er forbundet med nogle begrænsninger for manden, hvilket man bør søge rådgivning om.

Rådgivning

Både ved etablering af særeje, overdragelse af aktiver og udfærdigelse af arveafkald bør man søge rådgivning hos advokat for at få kendskab til konsekvenserne.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.