Tvangsarv

Ifølge arveloven er 25 % af den arvelod, som tilkommer dine livsarvinger og din ægtefælle, deres såkaldte tvangsarv.

Tvangsarv betyder, at der ikke kan rådes over denne del ved testamente. Tvangsarvinger er livsarvinger (dvs. børn, børnebørn etc.) og ægtefælle. Din samlever eller dine fjernere slægtninge er ikke tvangsarvinger.

Hvis du således ikke efterlader dig børn og ægtefælle, men alene en samlever, vil du ved testamente kunne testere alt, hvad du ejer væk f.eks. til din nabo.

Efterlader du dig derimod livsarvinger og/eller ægtefælle, vil du ved testamente alene kunne testere over 75 % af, hvad du efterlader dig. De sidste 25 % er tvangsarv.

Yderligere begrænsning af tvangsarven

Ud over ovennævnte bræk, kan man begrænse sine arvinge til at modtage et maksimalt beløb efter arvelovens § 5, stk. 2. Beløbet er 1.360.000 kr. i 2022.

Tvangsarven betyder således, at du ikke ved testamente kan gøre hverken din ægtefælle eller dine livsarvinger arveløse. Dette er imidlertid i relation til livsarvingerne ikke ensbetydende med, at de altid vil modtage deres tvangsarv. I arveloven findes nemlig en regel, der finder anvendelse på mindre boer, hvorefter din ægtefælle altid har ret til at udtage mindst 600.000 kr. (beløbet reguleres årligt og udgør i 2022 kr. 820.000). Dette beløb går således forud for dine livsarvingers ret til udbetaling af tvangsarv.

Artiklen er revideret 19. november 2021.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.