Det er selvfølgelig typisk ægtefæller eller børn, der kommer ud for dette, men det kan også være andre arvinger i familien, venner eller bekendte i henhold til testamente.
En meget væsentlig ting, som man mange gange burde tænke lidt mere over er, hvordan man er stillet i forhold til afdødes evt. gæld.
I mange tilfælde kender man ikke nok til den afdødes økonomiske situation, da det for mange er et tabu at tale om sine økonomiske forhold selv med sine nærmeste.
Hvordan bør man forholde sig i den situation?
Mange har hørt udtrykket, at “man ikke vedgår arv og gæld”.
Det leder til den tanke, at man som arving kan risikere at komme til at hæfte for den afdødes gæld, også selv om der måske ikke er noget at arve.
Kan man virkelig komme til at gøre det?
Svaret er ja, hvis man ikke passer på.
Tidligere før den nuværende lov om skifte af dødsboer hæftede man for afdødes gæld, hvis man skiftede boet privat.
For at få boet udleveret til privat skifte skulle man skrive under på, at man ville dække afdødes gæld, også selv om denne var højere end de værdier, som afdøde ejede.
Pas på med at dele boet for tidligt ved privat skifte
Dette blev heldigvis ændret ved den nuværende lov, men det er stadig sådan, at hvis man får boet udleveret til privat skifte, og hvis man går i gang med at dele boet (bortset fra indboet), inden man har styr på, om der dukker gæld om, hæfter man i et vist omfang for gælden.
Hvis man ikke har delt afdødes aktiver, er der mulighed for til enhver tid under boets behandling at bakke ud af det private skifte og i stedet bede om at få boet behandlet ved en bobestyrer. Når boet behandles på den måde, hæfter arvingerne ikke for gælden.
Det er stadig sådan, at hvis man får boet udleveret til privat skifte, og hvis man går i gang med at dele boet (bortset fra indboet), inden man har styr på, om der dukker gæld om, hæfter man i et vist omfang for gælden.
Det er i dag obligatorisk i stort set alle boer at udstede proklama, hvilket betyder, at man indrykker en annonce i Statstidende.
Afdødes kreditorer har herefter mulighed for inden for 8 uger at anmelde deres krav i boet, og hvis de ikke gør det, mister de retten til at få deres tilgodehavende dækket af boets midler. Det gælder dog ikke for skat og visse andre krav.
Hvis man som ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo, hæfter man automatisk for afdødes gæld.
Man skal derfor være meget varsom med at vælge uskiftet bo, medmindre man er absolut sikker på, at man kender til hele sin ægtefælles økonomi.
Ved boudlæg hæftes der ikke for gæld
I en anden situation hæfter man ikke for gæld overhovedet, nemlig hvis boet behandles som et såkaldt boudlæg. Det gælder dog ikke, hvis gælden er pantesikret.
Et bo behandles som et boudlæg, hvis der ikke er mere end godt kr. 40.000 tilbage i boet, når man har betalt for begravelse, gravstedsvedligeholdelse mv.
Nærmer afdødes formue sig derfor dette beløb, er det væsentligt fra starten, at være opmærksom på, om boet kommer til at ligge under grænsen for boudlæg.
Det betyder bl.a., at afdødes gæld bortfalder og derfor ikke skal betales. Det gælder f.eks. også evt. istandsættelsesudgifter vedrørende afdødes lejlighed.
I en anden situation hæfter man ikke for gæld overhovedet, nemlig hvis boet behandles som et såkaldt boudlæg.
Mange arvinger har brændt sig på at betale kreditorerne i en sådan situation og måske endda for penge, som man selv har lagt ud.
Den, som har bestilt dette, skal naturligvis stadig betale for begravelsen, for sammenkomsten ved begravelsen og vedligeholdelse af gravstedet, hvilket imidlertid kan betales ud af de midler, som afdøde efterlader sig.
Man skal dog sørge for, at udgifterne til begravelse mv. ikke overstiger afdødes midler, da man i så fald selv kommer til at betale det overskydende. Så man skal lige være opmærksom, når man bestiller de forskellige ting.
Er der begrænsede midler i boet, vil der være mulighed for at søge begravelseshjælp og at få Udbetaling Danmark til at betale for (en del af) begravelsen.