Højesteret har i en dom fra 3. november 2016 taget stilling til et spørgsmål, som længe har været omdiskuteret.
Nemlig spørgsmålet om hvorvidt et aktiv, f.eks. en fast ejendom, som en ægtefælle erhverver dels for særejemidler og dels for delingsformuemidler, er delvist særeje og delvist delingsformue (anpartssæreje), eller om hele aktivet altid vil være enten særeje eller delingsformue.
Højesteret har slået fast, at den nuværende lovgivning ikke giver mulighed for anpartssæreje.
Retstilstanden er herefter, at et aktiv altid er enten særeje eller delingsformue, med mindre der er etableret et såkaldt brøkdelssæreje ved enten ægtepagt mellem ægtefællerne eller ved arv eller gave.
Udkast til lovforslag om ægtefællers økonomiske forhold – brøkdelssæreje
Børne- og Socialministeriet har den 29. november 2016 sendt et udkast til en ny lov om ægtefællers økonomiske forhold i høring. Udkastet lægger op til udvidede muligheder for, at ægtefæller kan aftale en formueordning, der passer til deres situation.
Indtil videre lægges der med udkastet op til, at når et aktiv erhverves dels for delingsformuemidler og dels for særejemidler, vil aktivet automatisk blive brøkdelssæreje.
Er en ejendom f.eks. erhvervet ved betaling af 500.000 kr. i særejemidler og 500.000 kr. i fælles-ejemidler, vil ejendommen blive brøkdelssæreje således, at 1/2 af ejendommen er særeje.
Brøkdelssærejeløsningen vil i modsætning til anpartssæreje indebære, at hvis ejendommen sælges, vil salgssummen også være ejet som brøkdelssæreje med den samme fordeling mellem særeje og delingsfomue.
Da der kun er tale om et udkast til lovforslag, vides det endnu ikke om dette bliver den endelige løsning.
Rådgivning om særeje
Som både Højesterets dom og udkastet til lovforslag viser, er det vigtigt, at ægtefællerne forholder sig aktivt til, hvordan de indretter deres formueforhold og søger rådgivning om, hvad et eventuelt særeje betyder for dem.