Børn og Unge-udvalgets sammensætning
Udvalget består af fem medlemmer, hvoraf to vælges blandt kommunalbestyrelsens medlemmer, et medlem er byretsdommer og udpeget af Domstolsstyrelsen, og to medlemmer er pædagogisk-psykologisk sagkyndige og udpeget af Familieretshuset.
Hvilke sager behandler Børn og unge-udvalget?
Børn og unge-udvalget vælger selv sin formand og næstformand blandt de medlemmer, der er valgt af kommunalbestyrelsen.
Børn og unge-udvalget træffer blandt andet afgørelse i sager om:
- Tvangsmæssige undersøgelser af et barns eller en ungs forhold
- Tvangsmæssig anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet
- Tvangsmæssig opretholdelse af en anbringelse uden for hjemmet
- Afbrydelse af samvær eller kontakt mellem f.eks. forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge under en anbringelse uden for hjemmet
- Overvåget samvær under et barns eller en ungs anbringelse uden for hjemmet
Det er Børne- og Ungeområdet, Familieafdelingen, der beslutter, om en sag skal forelægges for Børn og unge-udvalget. Barnets eller den unges holdning til den påtænkte foranstaltning skal fremgå af sagsfremstillingen. Udvalget kan beslutte enten at følge eller afvise Børne- og Ungeområdets indstilling.
Formandsbeslutning
I akutte tilfælde kan udvalgets formand eller næstformand træffe en foreløbig afgørelse om de tilfælde, der fremgår ovenfor. Formandens eller næstformandens afgørelse skal inden 7 dage forelægges hele udvalget.
Rettigheder ved sagens forelæggelse for Børn og unge-udvalget
Når en sag forelægges for Børn og unge-udvalget har sagens parter en række rettigheder:
- Forældre og unge over 12 år har ret til gratis bistand fra advokat
- Forældre og børn/unge kan tage en bisidder med, f.eks. et familiemedlem eller en ven, til møder i udvalget
- Forældrene og børn/unge har ret til at udtale sig overfor udvalget, inden der træffes beslutning
Sagens behandling på mødet i Børn og unge-udvalget
Som nævnt er det forvaltningen, der behandler sagen og indstiller relevante tiltag i forhold til barnet/den unge.
Visse mindre indgribende støttetiltag skal ikke forelægges udvalget, f.eks. rådgivning i hjemmet eller støtte i skolen.
Andre mere indgribende tiltag af den type, som er nævnt, ovenfor skal imidlertid forelægges udvalget.
Forvaltningen styrer denne proces og oplyser sagen, herunder indhenter relevante oplysninger.
Barnet eller den unge skal høres, ligesom familie og netværket skal inddrages. Både barnet/den unge og forældrene har ret til at tage en bisidder med i forbindelse med møder under sagsforberedelsen.
Herudover inddrages skole, læger og myndigheder i det omfang, disse kan bidrage med nødvendige oplysninger om barnet eller den unge.
Det kan efter en konkret vurdering komme på tale at indhente en børnefaglig undersøgelse, der så vidt muligt skal gennemføres i samarbejde med barnet/den unge og forældrene. Undersøgelsen gennemføres, uanset om disse samtykker i undersøgelsen.
Formålet med undersøgelsen er, at der skal tages begrundet stilling til, om der er grundlag for at iværksætte særlig støtte over for barnet og familien, og hvis det er tilfældet, hvilke former for støtte, der bedst kan være med til at løse barnets eller den unges vanskeligheder og behov.
Hvis det vurderes, at der er behov for at iværksætte støtte, danner den børnefaglige undersøgelse fundamentet for den handleplan, der skal udarbejdes, inden der træffes afgørelse om støtte.
Når handleplanen i givet fald er udarbejdet, skal forvaltningen udarbejde en indstilling, som er en begrundet redegørelse for den påtænkte foranstaltning. Heri er forældrenes kompetencer også beskrevet, ligesom barnets/den unges holdning til f.eks. anbringelsen er oplyst.
Alt materiale sendes til den advokat, som forældrene samt eventuelt den unge over 12 år har antaget.
Advokaten deltager i mødet i Børn og unge-udvalget sammen med forældrene. Forældrene kan have hver sin advokat, hvis de ikke har sammenfaldende interesser.
På mødet nedlægger advokaten en påstand, dvs. hvilket ønske parten har til udfaldet af sagen. Herefter stiller advokaten spørgsmål til parten. Formålet er at få de oplysninger frem, som skønnes relevante til at belyse de forhold, som parten mener støtter påstanden om for eksempel, at barnet ikke skal anbringes uden for hjemmet.
Hvis forældrene har hver sin advokat, må den enes advokat også stille spørgsmål til den anden part. Det samme gælder udvalgets medlemmer.
Advokaten kommer afslutningsvist med sine retlige og faktiske bemærkninger til sagen på vegne af parten.
Parterne, deres advokater og eventuelle bisiddere bliver herefter sendt ud af mødelokalet, mens udvalget voterer. Når udvalget har færdigvoteret, bliver samme kaldt ind igen og får udvalgets afgørelse, som også bliver eftersendt.
Afgørelsen kan påklages til Ankestyrelsen inden 4 uger.
Ankestyrelsen
Når sagen er påklaget til Ankestyrelsen, har Ankestyrelsen til opgave at vurdere, om man er enig i afgørelsen. Man starter ikke forfra. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at Ankestyrelsen som alternativ til at stadfæste afgørelsen kan ændre denne i både formildende og skærpende retning.
Det er også vigtigt at være opmærksom på, at genbehandlingsfristen kan blive ”forrykket” på grund af klagen til Ankestyrelsen, f.eks. hvis et barn er blevet anbragt uden for hjemmet med en genbehandlingsfrist på 1 år. Ved at klage beregnes genbehandlingsfristen ikke længere fra datoen for Børn og unge-udvalgets afgørelse, men fra Ankestyrelsens afgørelse i sagen.
Rettighederne er de samme i forhold til betalt advokatbistand, og sagsbehandlingen på mødet er stort set også identisk med den, som er beskrevet ovenfor om Børn og unge-udvalgets møde.