Siden 1. september 2017 har det været muligt at oprette fremtidsfuldmagter, som skal træde i kraft, hvis opretteren (fuldmagtsgiver) på et senere tidspunkt bliver syg eller svækket mentalt eller helbredsmæssigt. Fuldmagten træder i kraft, når man ikke længere har evne til at varetage sine egne interesser inden for områder som økonomi og personlige forhold.
En fremtidsfuldmagt kan gives til en eller flere fremtidsfuldmægtige for at varetage fuldmagtsgivers økonomiske og personlige forhold. Fuldmagten kan begrænses til at angå et eller flere bestemte forhold.
Gavebestemmelser i fremtidsfuldmagter
I løbet af de første år er der oprettet langt over 50.000 fremtidsfuldmagter, og i en stor andel af disse er der givet nøje instrukser om, hvad fuldmægtigen må i forhold til at give gaver på vegne af fuldmagtsgiver.
Udgangspunktet er, at den, der har fremtidsfuldmagt i økonomiske forhold, ikke må give gaver på vegne af fuldmagtsgiver. Dette gælder dog ikke sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i misforhold til fuldmagtsgiverens kår, eller gaver, der er bestemt i fremtidsfuldmagten. Sådanne gaver må fuldmægtigen med andre ord godt give.
Hvis der ikke står noget i fremtidsfuldmagten om gaver, må fuldmægtigen derfor kun give sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i misforhold til fuldmagtsgiverens kår, dvs. sædvanlige fødselsdags- og julegaver m.v.
Hvis der ikke står noget i fremtidsfuldmagten om gaver, må fuldmægtigen kun give sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i misforhold til fuldmagtsgiverens kår, dvs. sædvanlige fødselsdags- og julegaver m.v.
Mange har imidlertid benyttet sig af muligheden for i fremtidsfuldmagten at indsætte bestemmelser om, hvilke gaver fuldmægtigen herudover må give på vegne af fuldmagtsgiver.
Ikke godkendte gavebestemmelser i fremtidsfuldmagter
I fremtidsfuldmagterne er der således set eksempler på brede (og som det har vist sig ”for brede”) formuleringer af, hvilke gaver fuldmægtigen må give, i stil med følgende:
”Fuldmagtshaver kan alene give gaver, hvis værdi ikke er urimelig under hensyntagen til samtlige foreliggende omstændigheder og særligt størrelsen af min samlede formue. Gaver skal gives til mine slægtninge eller evt. nogle i mit testamente begunstigede personer/fonde.”
Familieretshuset har i en afgørelse nægtet at sætte denne formulering i kraft, fordi man fortolker loven sådan, at det er en betingelse for, at undtagelsen til gaveforbuddet kan anvendes, at fuldmagtsgiveren udtrykkeligt har truffet bestemmelse om gaven i fremtidsfuldmagten, og at rammerne for gaven er fastlagt i fremtidsfuldmagten.
Det samme gælder en formulering som:
”Der må herudover gives gaver til velgørende formål i det omfang, jeg tidligere har givet eller måtte forventes at ville give gave af denne karakter.”
Her var Familieretshusets vurdering, at betingelserne for gavegivelsen, herunder særligt gavens størrelse, ikke var tilstrækkelig konkret til, at undtagelsen til gaveforbuddet kan anvendes. Denne formulering blev derfor også nægtet sat i kraft.
Hvad skal man så skrive om gaver i fremtidsfuldmagterne?
Det drejer sig herefter om at være så konkret som mulig, hvis man ønsker, at der skal gives fuldmægtigen adgang til at give gaver på vegne af fuldmagtsgiver.
Man kunne f.eks. skrive, at fuldmægtigen må videreføre en eventuel tradition med at give afgiftsfrie pengegaver til børn, børnebørn, oldebørn, stedbørn og/eller svigerbørn, eller at fuldmægtigen må videreføre en eventuel tradition med at give specifikke gaver/donationer til velgørende formål.
Under alle omstændigheder er det vigtigt ved oprettelsen af fremtidsfuldmagter at få disse formuleret på en måde, så de til sin tid kan sættes i kraft af Familieretshuset – og ikke kun delvist som i eksemplerne nævnt ovenfor.
Det er ærgerligt, hvis fuldmægtigens hensigter ikke kan føres ud i livet, fordi formuleringen har været for bred. Det kan give et resultat, der bliver for ”snævert”, idet fuldmægtigen herefter ikke får adgang til at give andre gaver end de sædvanlige lejlighedsgaver, som ikke står i misforhold til fuldmagtsgivers kår.