Flere og flere oplever den situation, hvor en ægtefælle, eller en anden nær pårørende, ikke længere er i stand til at tage vare på sig selv. Situationen opstår ofte som følge af sygdomme som Alzheimers, svær Parkinson, senildemens mv., men vil også kunne opstå i ulykkestilfælde.
Fuldmagt et alternativ til værgemål
At oprette en fuldmagt vil kunne virke som et praktisk alternativ til et egentligt værgemål, idet den sygdomsramte, altså fuldmagtsgiver, derved vil kunne opnå en mere fleksibel ordning forvaltet af en af fuldmagtsgiver egenhændigt udpeget person f.eks. en nær pårørende.
Efter gældende praksis opereres der med to forskellige typer af fuldmagter: Henholdsvis dels den vedvarende fuldmagt, og fremtidsfuldmagten. Væsentligste forskel mellem de to fuldmagtstyper er selve ikrafttrædelsestidspuktet.
Ved at oprette en sådan fuldmagt vil fuldmagtsgiver endvidere kunne begrænse et senere behov for et egentlig værgemål, navnlig et økonomisk værgemål.
I modsætning til en række øvrige europæiske lande er der ikke i dansk ret foretaget egentlig lovregulering af området. Fuldmagterne er imidlertid fast antaget i praksis.
Efter gældende praksis opereres der med to forskellige typer af fuldmagter: Henholdsvis dels den vedvarende fuldmagt, og fremtidsfuldmagten.
Væsentligste forskel mellem de to fuldmagtstyper er selve ikrafttrædelsestidspuktet.
Ved at oprette en vedvarende fuldmagt sikres, at fuldmagten kan træde i kraft straks ved behov uden at fuldmagtshaver skal dokumentere fuldmagtens ikrafttræden. Fremtidsfuldmagten træder omvendt først i kraft på det tidspunkt, hvor fuldmagtsgivers mentale insufficiens konstateres/dokumenteres, typisk via en lægeerklæring.
Hvilken type fuldmagt, du eller dine nærmeste bør oprette, afhænger blandt andet af, på hvilket tidspunktet fuldmagten oprettes.
Udover det forhold, at fuldmagten kan virke som et praktisk alternativ til et egentlig værgemål, har fuldmagten også den naturlige fordel, at fuldmagtsgiver på et tidspunkt hvor denne er i stand til det, selv kan træffe en række bestemmelser for, hvorledes han/hun ønsker fuldmagten forvaltet, f.eks. bestemmelser om
- fuldmagtens omfang (skal fuldmagten både omfatte økonomiske og personlige forhold),
- fuldmagtshaver skal kunne give fuldmagten videre,
- interessekonflikter og selvindtræden,
- muligheden for at give gaver,
- fuldmagtshavers administration og regnskabsaflæggelse, samt
- hvorvidt visse afgørelser f.eks. om behandlingsforhold og lign. skal træffes efter medinddragen af de øvrige pårørende.
Det er vigtigt at en sådan fuldmagt bliver udformet præcist, så der undgås misforståelser eller ubehagelig overraskelser når fuldmagten skal træde i kraft.
Kontakt
Spørgsmål og henvendelser vedrørende Ægteskab i øvrigt kan rettes til din lokale Ret&Råd advokat. Artiklen er skrevet af Anne Broksø, Ret&Råd København