Arbejdsskadesikringslovens § 5 definerer begrebet arbejdsskade som enten en ulykke, jf. § 6, eller en erhvervssygdom, jf. § 7. En arbejdsskade skal være en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. Forarbejderne til loven understreger, at skaden skal være opstået som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår, og at skader, der sker i fritiden eller under private ærinder, normalt ikke kan anerkendes som arbejdsskader.
To nyere domme fra 2024 og 2025 illustrerer retsstillingen i forhold til hjemmearbejdspladser.
I Højesterets dom (U.2024.1503) arbejdede den ansatte hjemmefra i betydeligt omfang. Den ansatte flyttede sit arbejdsbord fra stueetagen til første sal i sit hjem. Under flytningen faldt hun ned ad trappen og kom til skade.
Ankestyrelsen afgjorde, at hændelsen ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade, hvilket blev stadfæstet af Højesteret.
Højesteret lagde vægt på, at handlingen – flytning af arbejdsbordet – ikke havde en nødvendig eller naturlig forbindelse til arbejdet. Den ansattes arbejdsgiver havde ikke bedt hende om at flytte bordet, og arbejdsgiveren havde heller ikke haft indflydelse på, hvor bordet var placeret. Derudover var det ikke godtgjort, at flytningen var nødvendig for at arbejdsbordet kunne opfylde arbejdsmiljømæssige regler.
I Højesterets dom (U.2025.2875) arbejdede den ansatte hjemmefra og faldt over en kasse på vej fra køkkenet tilbage til sin hjemmearbejdsplads. Den ansatte kom ved faldet til skade. Ankestyrelsen anerkendte ikke ulykken som en arbejdsskade med den begrundelse, at kassen var en privat genstand uden forbindelse til arbejdet. Højesteret nåede imidlertid frem til det modsatte resultat.
Højesteret lagde vægt på, at den ansatte var i færd med at udføre sit arbejde, da hun faldt, og at kaffebrygning havde en naturlig forbindelse til arbejdet. Det forhold, at hun faldt over en privat genstand, gav ikke i sig selv grundlag for at fravige udgangspunktet om, at ulykken var en arbejdsskade. Højesteret understregede, at arbejdsgiveren har ansvaret for arbejdspladsens indretning og et sundt og sikkert arbejdsmiljø – også når arbejdet foregår hjemme.
Efter Højesterets opfattelse må arbejdsgiveren som led i det objektive ansvar efter arbejdsskade-sikringsloven bære risikoen for skader, der sker som følge af, at den ansatte under udførelsen af arbejde fra en hjemmearbejdsplads falder over egne genstande, som ikke har noget med arbejdet at gøre, men som er en del af hjemmets indretning.
Naturlig forbindelse med arbejdet er afgørende
De to domme viser, at det afgørende kriterium er, om ulykken sker som led i en handling, der har en nødvendig eller naturlig forbindelse til arbejdet. Det var ikke tilfældet med flytning af et bord, men det var tilfældet med at hente kaffe i køkkenet.
Det er vigtigt at præcisere, at dommene ikke fortæller noget om arbejdsgivernes eget erstatningsansvar. Arbejdsskadesikringsloven er en forsikringsordning, som på objektivt grundlag dækker arbejdsskader, der opstår under udførelse af arbejdet.
Der bliver hvert år anmeldt ganske få arbejdsulykker, hvor ulykken er sket under hjemmearbejde. Derfor må det også forventes, at Højesterets dom fra 2025 vil have ganske få økonomiske konsekvenser for danske arbejdsgivere.
Alligevel kan det give anledning til gode overvejelser om, hvordan arbejdsgiver kan sikre, at deres hjemmearbejdspladser overholder arbejdsmiljølovgivningen?
Arbejdsmiljøloven finder nemlig også anvendelse på arbejde, der udføres i den ansattes hjem, dog med visse begrænsninger. F.eks. finder arbejdsmiljølovens regler om indretning af arbejdsstedet ikke anvendelse på hjemmearbejde, med mindre at arbejdet foregår regelmæssigt og i hele arbejdstiden.
Arbejdsgiver har dog generelt et ansvar for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø, herunder gælder der krav til inventar, belysning og ergonomi, hvis arbejdet udføres regelmæssigt og svarer til mindst én dag om ugen.
Derfor kan det anbefales, at der i virksomheden implementeres klare retningslinjer for indretning af hjemmearbejdspladsen.
Arbejdsgiver bør også sørge for, at hjemmearbejdspladsen er indrettet i overensstemmelse med arbejdsmiljølovens regler, hvis arbejdet er regelmæssigt. Dette omfatter levering af ergonomisk korrekt inventar, såsom skrivebord og stol, samt belysning, der opfylder arbejdsmiljømæssige krav.
Arbejdsgiver har ikke ret til at kontrollere arbejdsforholdene i den ansattes hjem, men der kan tilbydes rådgivning om korrekt indretning af hjemmearbejdspladsen. Dette kan ske gennem virtuelle inspektioner eller ved at stille en ergonomisk konsulent til rådighed.
Læs også: Ansættelse & arbejde.
Tilmeld dig Ret&Råds nyhedsbreve og modtag artikler som denne.